protein
Protein, se proteiner.
Protein, se proteiner.
Proteiners molekylvægt varierer fra nogle få tusinde til flere mio. Proteiner er centrale byggesten i alle organismer og udfører livsnødvendige funktioner som fx enzymer, hormoner og strukturproteiner. Betegnelsen protein blev introduceret i 1838 af den svenske kemiker J.J. Berzelius. Proteiners
proteinet medfører en positiv kvælstofbalance (proteinets biologiske værdi), som afspejler proteinets indhold af essentielle aminosyrer, eller ved direkte måling af proteinets aminosyreindhold. Vigtige kilder til protein med høj lødighed er kød, mælk, ost, æg, fisk, bønner, linser, frø, nødder, korn
proteiner som en signalsekvens, der som en adresseseddel dirigerer proteinet til en bestemt destination i cellen. Membranproteiner og proteiner, som siden skal udskilles fra cellen, begynder således med en særlig vandskyende aminosyresekvens, der sammen med ribosomet og mrna-molekylet fæstnes
protein der skal produceres. Ved at gensplejse en promotor, som giver en meget høj proteinproduktion, ind i et plasmid, kan det ønskede protein komme til at udgøre helt op til 10% af cellernes proteiner. Blandt de talrige proteiner, som dannes
protein og stivelse i de fedtfattige frø som bønner, ærter og linser; og protein og fedtstof i de fedtstofrige frø som soja og jordnød. Frøet har et lille ar, der hvor det har siddet fast til bælgen, og dette ses
protein pr. døgn, og det daglige behov for protein er 0,6 g pr. kg legemsvægt. Protein spaltes (hydrolyseres) af enzymer i fordøjelseskanalen og i tarmceller til aminosyrer, hvoraf de fleste afgives til portåresystemet, som fører blodet til leveren; andre
proteiner. En type fører til, at der dannes mere cyklisk AMP (cAMP) inde i cellen. Dette virker aktiverende på cellen. Denne type G-proteiner kaldes Gs-proteiner, og s står for "stimulerende". D1 og D5-receptorer, kaldet ”D1-type”, er
protein, protein, der udskilles i urin ved kræftsygdommen myelomatose. Ved denne forekommer der i blodet et særligt protein (M-komponent), som dannes i de antistofproducerende hvide blodlegemer (plasmaceller). M-komponenter er som andre immunglobuliner opbygget af to lette og to
protein, (1. led efter pneumokokkers C-polysaccharid, som proteinet reagerer med), CRP, protein, som fremkommer i blodet i forøget mængde under akut og kronisk inflammation som et såkaldt akutfase-protein. Den forøgede dannelse af CRP er udløst af forøget dannelse