protist
Protist, (af gr. protistos den allerførste, af protos først), urvæsen; fællesnavn for protofytter og protozoer.
Protist, (af gr. protistos den allerførste, af protos først), urvæsen; fællesnavn for protofytter og protozoer.
Protister, organismer tilhørende riget Protoctista, tidligere kaldet Protista; kendetegnes ved at have cellekerne (dvs. være eukaryoter). Protoctista omfatter de undergrupper, som hverken er dyr, planter eller svampe (se også biologisk klassifikation), fx grupper af encellede organismer som ciliater, foraminiferer og
protister), fx tøffeldyr, kan man ikke tale om et immunsystem, men om immunfunktioner. Protister kan fagocytere og minder således om de makrofager, der er ansvarlige for en væsentlig del af både den naturlige og den specifikke immunitet hos højerestående organismer
protister (encellede dyr) som fx ciliater, dyriske ferskvandssvampe (se svampe) og planter. De fleste protister har en eller flere fordøjelsesvakuoler, hvori næringsholdigt materiale nedbrydes af enzymer. Fordøjelsesvakuoler dannes, ved at cellen optager materiale fra omgivelserne (fagocytose) ved mekanismen endocytose, hvorefter
Protista (protister). For at kunne opbygge et flercellet legeme og opretholde en vis form må cellerne være fast forbundne, og her er proteinet kollagen en vigtig komponent, som ikke kendes fra andre organismer. Det flercellede dyrs funktion er baseret på
græsk zoon 'dyr'), Animalia, dyr. Den klassiske opdeling af dyreriget (Animalia) i encellede dyr (Protozoa) og flercellede dyr (Metazoa) er nu forladt, og Metazoa er blevet synonymt med Animalia, mens de encellede henføres til Protista (protister). Se også biologisk klassifikation.
fællestræk. Den klassiske opdeling af alt levende i to riger, planteriget og dyreriget, er forladt, og i stedet anvendes ofte femrigesklassifikationen, der inddeler i prokaryoter (Procaryota), protister (Protista), planter (Plantae), svampe (Fungi) og dyr (Animalia). Se også nomenklatur og systematik.
Protista sammen med bl.a. dyriske amøber og farveløse flagellater, se protister. Levevis Slimsvampe lever alle af bakterier og små organiske partikler. De findes i mange miljøer, men de øvre jordlag, rådnende urter og døde grene og træstammer er typiske levesteder
protister, et rige der går på tværs af de gamle dyre- og planteriger. Cyanobakterier blev tidligere kaldt blågrønalger. Foruden klorofyl a, som er ansvarlig for fotosyntesen, indeholder alger flere farvestoffer end nogen anden plantegruppe. Der findes grønne klorofyler, gule carotenoider
Protista, som skulle omfatte alle encellede organismer og nogle af de mest "primitive" flercellede organismer. Den nutidige opfattelse af udviklingen af de tidlige kernebærende organismer ved symbiose mellem flere forskellige kerneløse organismer, beskrevet i den såkaldte endosymbiont-hypotese, har givet