psalter
Psalter, 1) salmedigtning, især Davids salmer. 2) gammelt harpelignende instrument.
Psalter, 1) salmedigtning, især Davids salmer. 2) gammelt harpelignende instrument.
er en del af Det Gamle Testamente, der består af fem mindre samlinger: 1-41; 42-72; 73-89; 90-106; 107-150. Ifølge en gammel tradition var kong David forfatter til de fleste af salmerne, mens nogle af dem
Psalter (1623). Han ville, som han selv udtrykte det, bryde isen for en dansksproget salmekunst. Som andre af samtidens sprogpatrioter var han optaget af, hvordan man kunne frigøre sig fra middelalderens digtning og bruge antikkens verslære i gode danske digte
psalter med 24 helsidesminiaturer af 12 tronende profeter og 12 tronende apostle (nu i Bibliothèque nationale i Paris). Både som billedhugger og maler hører André Beauneveu til sin tids væsentligste og mest nyskabende inden for nordeuropæisk billedkunst. Hans stil er
psalter (trykt 1580) det første eksempel i polsk musikhistorie på kompositioner med udpræget nationale træk. Instrumentalmusikken domineredes af lutmusikken med polske, franske og italienske danse, men også orgelmusikken trivedes og efterlod sig værdifulde tabulaturer, fx Jan Lublins orgelbog (1537-48). Som
psalter, tre- eller firkantet citer, hvis strenge knipses med fingrene eller et plekter. Instrumentet findes ofte afbildet i kirkelig litteratur, fx i forbindelse med Salmernes Bog, hvor bl.a. Kong David ses spille på det. Psalteriet kom med araberne til Spanien
psalter Psaltichie rumânească (1714) med alle kirkeårets sange. I 1800-tallet fremstod en national verdslig kunstmusik med udgangspunkt i folkemusikken. Anton Pann (1797-1854) bragte i sit hovedværk Kærlighedens hospital eller Længselens sanger (1850-52) 174 melodier til rumænske tekster
Psalter, er der indført notitser om Jacobs slægt side om side med den svenske og den danske kongeslægt. Godsrigdom Sunesønnerne var umådelig rige på gods, især i Midt- og Nordsjælland. De skænkede rige gaver til kirker og klostre, især Sorø
(Dansk litteraturs historie)
psalter med med salt og salte, og spiller på saltets kendte konserverende virkning for at tale godt for den mere ukendte nytte af det abstrakte psalter: sjælene kan saltes. På samme måde er hungeren et andet udtryk for den egentlige
(Dansk Biografisk Leksikon)
Psalter, sangvis udsat under hundrede og nogle Melodier og Toner. Som ortodoks teolog af Hans Poulsen Resens skole var A. ingen ynder af de melodier til Davids salmer der skyldtes franskmanden Claude Goudimel, og som, skønt af calvinsk oprindelse, havde