pseudobasilika
Pseudobasilika, (af pseudo- og basilika), flerskibet (kirke)bygning, hvis midterskib er højere end sideskibene, men som i modsætning til en ægte basilika ikke har vinduer i den del af murene, der hæver sig over sideskibene.
Pseudobasilika, (af pseudo- og basilika), flerskibet (kirke)bygning, hvis midterskib er højere end sideskibene, men som i modsætning til en ægte basilika ikke har vinduer i den del af murene, der hæver sig over sideskibene.
pseudobasilika. To hvælvinger i søndre sideskib er ved en kalkmalet indskrift dateret 1333. Kirkens forgænger var en frådstenskirke opført for Roskildebispen Sven Nordmand (1074-88); den havde bred vestfront med tvillingetårne og var muligvis treskibet. Kirken blev hårdt restaureret 1873-76, men
(Trap Danmark)
pseudobasilika. Biskop Jens Andersen Beldenak og prior Peder Nielsen skænkede i 1511 kirken en prægtig femfløjet højaltertavle, som i dag er på Nationalmuseet. Fra klostertiden er også bevaret to rækker korstole, som fortsat er i kirken. Da Reformationen kom til
(Trap Danmark)
pseudobasilika med ret østafslutning opført i årtierne omkring år 1400. Tårnet blev tilføjet i 1581, mens det nuværende høje spir er fra 1872. Bygningen er stærkt præget af en restaurering 1870‑71, hvor størstedelen af en række tilbygninger langs sideskibene
(Trap Danmark)
pseudobasilika, en treskibet kirke under ét tag og således uden vinduer i højkirkemurene. Arkitekturen synes mere inspireret af den 300 år ældre domkirke end samtidens gotiske formsprog. I koret, hvis østgavl oprindelig kronedes af et messeklokkespir, er bevaret dele af
(Trap Danmark)
pseudobasilika. I østfløjen blev der i begyndelsen af 1500-tallet indrettet en fornem kapitelsal, Laxmandssalen, overdækket af nethvælv, måske udført med Adam af Düren som bygmester. Spisesalen i nordfløjen, refektoriet, der også kendes som Lazarussalen, var mere ydmyg med bjælkeloft