psykopat
Psykopat, person, der lider af psykopati. Se personlighedsforstyrrelse.
Psykopat, person, der lider af psykopati. Se personlighedsforstyrrelse.
psykopater og voldsmænd, der bl.a. har ført til medvirken i en række gyserfilm og tv-serier i USA 1990-1994. I Danmark har Hove bl.a. spillet den iskolde fader i Lars von Triers Idioterne fra 1998, og på teatret har
også med antydet farlighed, fx i Death and the Maiden (1995) og House of Sand and Fog (2003). Han har optrådt i amerikanske underholdningsfilm, bl.a. Sneakers (1992) og Species (1995) og var overraskende effektiv som psykopaten i Sexy Beast (2001).
psykopat i bl.a. Batman Returns (1992, Batman vender tilbage) og True Romance (1993). Igennem en karriere, der omfatter over 100 film (2011), har han siden vist stor spændvidde inden for et bredt rollefelt i bl.a. Pennies from Heaven (1981), David
psykopat i fx Just Cause (1995, Sammensværgelsen) og i David Cronenbergs A History of Violence (2005). Ed Harris debuterede som instruktør med dramaet Pollock (2000) om den amerikanske maler Jackson Pollock, hvor han havde en af sine sjældne hovedroller, og
psykopat", der kan skabe personlig frihed og seksuel frigørelse gennem tilegnelse af stereotyp sort (afrikansk amerikansk) seksualitet. Essayet blev med rette kritiseret af flere samtidige forfattere, bl.a. James Baldwin og Allen Ginsberg. Essayet har fået ry for at indvarsle en
kardiomyopati 'hjerte-muskel-syge' og telepati 'følelse eller påvirkning på afstand'. Til abstrakter på -pati svarer undertiden personsubstantiver på -pat, fx psykopat om person med sygelig sjælstilstand. Som forled benyttes pat(h)o- som regel om sygdom, fx patologi 'sygdomsvidenskab'.
som psykopat med farligt smil. Senere var han usentimental helt i melodramaer, fx Panic in the Street (1950, Panik), og mange western, mest nuanceret i John Fords Two Rode Together (1961, To mand red ud) og Cheyenne Autumn (1964, Indianerne).
psykopat i film som The Story of G.I. Joe (1945, Krigskorrespondenten), The Night of the Hunter (1955, Kludedukken) og Cape Fear (1962, Frygtens terror). Senere fik han karakterroller med menneskelig pondus og et strejf af ironi, fx i Farewell, My
farlige psykopater, rystende tankeløshed, der forårsager ulykker og personlige tragedier, eller begivenheder, der resulterer i, at personer bliver uhjælpelig til grin. Meget tyder på, at vandrehistorierne ved siden af underholdningsværdien har socialiserende og normformidlende funktioner i lighed med fortidens fortællekunst.