pudelava
er afsnørede legemer af lava, der som regel er 0,5-1 meter i diameter; enkelte puder kan dog blive op til 4 meter. Pudelava dannes ved vulkanudbrud under vand.
er afsnørede legemer af lava, der som regel er 0,5-1 meter i diameter; enkelte puder kan dog blive op til 4 meter. Pudelava dannes ved vulkanudbrud under vand.
pudelava. Den resulterende skorpestruktur består nederst af lag af gabbro fra størknende magmakamre, herover af lodrette skiver af basaltgange (størknet magma i tidligere sprækker) og øverst af pudelava med overliggende dybhavssedimenter, der er afsat på et senere tidspunkt. Denne skorpestruktur
pudelava fra perioden Trias til Kridt; den nordlige del, Kyrenia-terranet, består af kalksten og mergel, gråvakke og breccie fra Trias til Paleocæn. Herimellem ligger Troodos-terranet, der består af ofiolit, dvs. et stykke lithosfæreplade, der nederst er opbygget af
pudelava'. De plutoniske magmabjergarter er størknet i magmakamre nede i skorpen. Disse kamre er opstået ved, at magma er trængt ind i de bjergarter, som opbygger jordskorpen på stedet. De siges derfor at være intrusive og at danne intrusioner. Samhørende
bliver lynafkølet og størkner som vulkansk glas, der splintres til glasskår. Glasskorpen på pudelava (pillow lava) kan fx søndersprænges i små brudstykker, hvorfor hyaloklasit ofte findes sammen med pillow lava. Den islandske palagonitformation består af hyaloklasitter dannet under et isdække.
vand, dannes afsnørede legemer eller puder (pudelava) som regel 0,5-1 m i diameter; enkelte puder kan dog blive op til 4 m. En undersøisk lavastrøm kan således ligne en bunke af sække, smidt i en dynge over hinanden.
pudelava), specielt hvor disse danner bjerge på havbunden. Skorperne indeholder 0,8 vægtpct. (8000 g/t) cobalt og op til ca. 0,5 g/t platin, det samme som i de malme, der brydes på landjorden. Mangan brydes i mange lande og
pudelava og glasbreccier, der først fyldte bassinerne op fra vest mod øst. Til sidst nåede lavaen op over vandoverfladen og dannede strømme af pladelava, der findes som plateaubasalt. Forkastninger i Sen Tertiær har forstyrret lagserien, og Nuussuaq og Disko er
pudelava og tætliggende doleritgange, dels gabbro. Bjergarterne omdannes af opvarmet og cirkulerende havvand i trit med havbundsspredningen, og de oprindelig "tørre" mineraler erstattes af vandholdige. Når oceanbundsskorpe senere føres ned i en subduktionszone, frigives det bundne vand og indgår da