pungrejer
Pungrejer, kårer, mysider, se krebsdyr.
Pungrejer, kårer, mysider, se krebsdyr.
Mysider, se krebsdyr.
pungrejer eller kårer (Mysidacea), amfipoder (tanglopper, Amphipoda), kommakrebs (Cumacea), klotanglus (Tanaidacea) og isopoder (tanglus, bænkebidere og pælekrebs, Isopoda); lyskrebs (Euphausiacea) og tibenede krebsdyr (Decapoda). Decapoderne opdeles i følgende: penæide rejer og pudserejer (Dendrobranchiata); ægte rejer (Caridea); hummergruppen (Astacida); muldvarpekrebs (Thalassinidea
pungrejer). De yngre hummere skifter skal hvert år, de ældre hvert andet. De bliver kønsmodne 6-7 år gamle. Udnyttelse Hummere fanges i ruser (tejner). Det største fiskeri foregår i Norge og Skotland; det totale udbytte i Europa er pga
pungrejer, tanglopper og endog kutlinger og knuser skallerne på snegle og muslinger. Nært beslægtede er svømmekrabberne (Liocarcinus spp.), hvis affladede bageste par ben bruges som årer. De er vigtig fiskeføde, især for torsken. Taskekrabben (Cancer pagurus) har et ovalt, hvælvet
Pungkrebs, pungrejer, d.s.s. kårer.
(Naturen i Danmark)
pungrejen Mysis relicta, tangloppen Monoporeia affinis og vandloppen Limnocalanus grimaldii. Immigranterne fra ferskvand blev ligeledes isoleret i Ancylussøen, og i de områder, som siden er blevet til Østersøen, findes de overlevende arter i dag i en brakvandsform. At disse arter
(Trap Danmark)
pungrejer, der er føde for en lang række småfisk som tangsnarre, alm. tangnål, tangspræl og ålekvabbe. Havørred, skrubbe og ål er almindelige i hele vigen og får om foråret selskab af hornfisk, der kommer ind på det lave vand for
(Dansk Biografisk Leksikon)
pungrejers forplantningsforhold og betydning som fiskeføde (On the Biology of some Danish Gammarids and Mysids). Disse og adskillige mindre, biologiske arbejder er baseret på gode iagttagelser i naturen mens supplerende eksperimentelle undersøgelser mangler. Senere kom han ind på studier af
(Naturen i Danmark)
pungrejer. Pungrejerne findes om dagen tæt ved bunden, men om natten vandrer de op i vandmassen for at æde af vandlopper og andet plankton. Store og små sild og brisling deles således om føderessourcerne. Brisling og sild ædes af torsk