punktskrift
Punktskrift, se blindeskrift.
Punktskrift, se blindeskrift.
i 1829. Blindeskriften anvendes overalt i verden som læse- og skrivemedium for blinde. I Danmark blev punktskriften først officielt indført i 1904, selvom den allerede fra 1850'erne var blevet anvendt i det daglige på Det Kongelige Blindeinstitut i København.
punktskrift. Braille blev blind som treårig og kom som 11-årig til pioneren Valentin Haüys "Institut for unge Blinde" i Paris. Allerede i 1825 præsenterede han sit punktskriftsystem, som var inspireret af en fransk officer, der havde udviklet en følbar
punktskrift eller indtalt på bånd og forestår kurser, hvor børn og unge lærer de særlige færdigheder, som er nødvendige for at deltage i almindelig undervisning. Institutterne forestår desuden kurser for lærere. Endvidere giver og formidler institutterne uddannelses- og studievejledning, hjælpemiddelvejledning
punktskrift er en geviert således 10 punkt bred. At "spille geviert" er et ældgammelt typografisk terningspil med 6 blindtyper. Blytyper har alle en udskæring på bagsiden, som identificerer skriften, kaldet signaturen. Ved terningkast tæller de opadvendte signaturer det samme som
i Storbritannien. Han hyldede den tanke, at blinde bedre end seende kan afgøre, hvordan man bedst underviser blinde. Armitage indførte Brailles punktskrift i Storbritannien og grundlagde bl.a. The Royal Normal College and Academy of Music for the Blind i 1872.
(Dansk Biografisk Leksikon)
punktskrift (blindeskrift) der blev fulgt af elektricermaskiner, cykelventiler og -pumper, smøreapparater og vandmålere. Hans ganske særlige anlæg som konstruktør af elektromekaniske apparater fik dog først og fremmest betydning inden for telefonteknikområdet (ringeapparater, hustelefoner) som han begyndte at beskæftige sig med