putativ
Putativ, (af lat. putativus, af putare antage, tro, mene), formentlig; indbildt.
Putativ, (af lat. putativus, af putare antage, tro, mene), formentlig; indbildt.
Putativ forbrydelse, (1. ord af lat. putativus, af putare 'tro, mene, antage'), forbrydelse, der foreligger, når en lovlig handling foretages af en person, der nærer den forestilling, at han begår en forbrydelse, fx ved køb af sukker i den tro
Putativægteskab, (se putativ), ægteskab, der er ugyldigt, fordi der uden den ene parts el. begge parters vidende består en lovmæssig hindring for det.