pygmæer
Pygmæer, inden for antropologien forskellige folkegrupper i Asien og Afrika, for hvilke det gælder, at de er lave af vækst, dvs. med en gennemsnitshøjde for mænd på ca. 143-155 cm og ca. 136-144 cm for kvinder. Betegnelsen er
Pygmæer, inden for antropologien forskellige folkegrupper i Asien og Afrika, for hvilke det gælder, at de er lave af vækst, dvs. med en gennemsnitshøjde for mænd på ca. 143-155 cm og ca. 136-144 cm for kvinder. Betegnelsen er
(Symbolleksikon)
Pygmæer, folkegrupper med lav vækst i centralafrikanske jungleområder og også nogle få steder i Asien. Ordet pygmæ er græsk og betyder “så stor som en knytnæve”, og pygmæerne optræder som en kategori af dværgfolk i græsk mytologi og europæisk folketro
Pygmæ, se pygmæer.
hud og kruset hår. Derfor blev de tidligere sammen med afrikanske pygmæer beskrevet samlet i en såkaldt pygmærace. Genetiske og andre studier viser dog, at negritoer kun er fjernt beslægtede med afrikanske pygmæer, men knytter sig til deres højere naboer.
pygmæer i Gabon, Congo (Brazzaville) og den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo lever hovedsageligt som jægere og samlere. Mange af de etniske grupper var traditionelt monarkisk organiserede; i førkolonial tid fandtes der flere mægtige kongeriger som fx Kongo
pygmæer og san. Bantuernes økonomiske, sociale og politiske organisation er meget varieret. Økonomien kan fx være baseret på agerbrug eller kvægavl, på en kombination af disse eller på fiskeri og flodhandel. Den sociale organisation kan være patrilineær, dvs. at individets
Bjergånder, gnomer, pygmæer, den ene af fire slags elementarånder, der ifølge den senmiddelalderlige mediciner og mystiker Paracelsus lever i jorden og i bjergene. Se også overnaturlige væsener.
Burundis første indbyggere var twa (pygmæer). De blev mellem 300- og 600-tallet efterfulgt af bantufolket hutu. Fra 1300- til 1600-tallet ankom hyrdefolket tutsi til området, og et fælles hutu- og tutsisprog, rundi, opstod. Læs mere om Burundis historie.
pygmæer). De blev mellem 300- og 600-tallet efterfulgt af bantufolket hutu. Fra 1300- til 1600-tallet ankom hyrdefolket tutsi til området, og et fælles hutu- og tutsisprog, rundi, opstod. Tutsiklanerne batare og bezi etablerede gennem 1600-tallet en række
Pygmæer og bantutalende folkeslag indvandrede og fra 1000-t. muslimske fulani, som især bosatte sig i nord. Portugiserne kom til Cameroun første gang i 1472 og etablerede en omfattende plantagedrift og slavehandel, som bestod i mere end 300 år. I