pyrenæisk
Pyrenæisk, (sp. pirineo, fr. pyrénéen), vedr. bjergkæden Pyrenæerne mellem Frankrig og Spanien.
Pyrenæisk, (sp. pirineo, fr. pyrénéen), vedr. bjergkæden Pyrenæerne mellem Frankrig og Spanien.
Den Pyrenæiske Halvø, se Den Iberiske Halvø.
Pyrenæiske Halvø. Forbjerget ligger på en 4 km lang og 1,5 km bred, klippefyldt halvø. Erhverv Fiskeri er den mest traditionelle sektor i byen. Havnen i Finisterre er det vigtigste sted i byen, og dens fiskeauktion den største i
pyrenæisk stenbuk (C. pyrenaica), afrikansk stenbuk (C. walie), vestkaukasisk tur (C. caucasica), østkaukasisk tur (C. cylindricoernis) og skrueged (C. falconeri), men den systematiske opdeling af gederne er meget omdiskuteret. Gederne er nært beslægtet med de to arter af steppeantiloper: chiruen
slag 16.7.1212 ved den sydspanske by Navas de Tolosa. Her blev almohaderne besejret af en fælles pyrenæisk korsfarerhær under ledelse af Alfonso 8. af las Navas. Slaget betød et vendepunkt i kampen mellem kristne og muslimer på Den Pyrenæiske Halvø.
særlige sprog nævnes første gang i forbindelse med romernes erobring af Den Pyrenæiske Halvø år 19 f.Kr. Mellem 1100-t. og 1876 havde baskerne selvstyre og privilegieaftaler (fueros) med de omgivende stater. Læs mere i Den Store Danske Baskerlandets historie
Pyrenæiske Halvø år 19 f.Kr. Mellem 1100-t. og 1876 havde baskerne selvstyre og privilegieaftaler (fueros) med de omgivende stater. Industrialiseringen af Baskerlandet i 1800-t. førte til kulturel splittelse mellem de spansk dominerede byer og det baskiske bondeland. Samtidig
Pyrenæiske Halvø, den vestligste og største af de tre store sydeuropæiske halvøer; 585.560 km2. Halvøen afgrænser den vestlige del af Middelhavet fra Atlanterhavet og strækker sig mod nordøst op i Pyrenæerne. Den Iberiske Halvø omfatter Spanien, Portugal og Andorra samt
pyrenæiske desman (Galemys pyrenaicus) findes i Pyrenæerne og på den nordlige del af Den Iberiske Halvø, hvor den lever ved vandrige vandløb. Den graver sjældent egne gange, men lever i klippesprækker, gange gravet af vandrotter og lignende. Den er mindre
pyrenæiske varietet, der kaldes fransk bjergfyr, er enstammet, de øvrige lokalracer er alle flerstammede. Veddet er harpiksholdigt, sejt og hårdt og anvendes til spånplader og brænde. Årshugsten er ca. 15.000 m3 (2013). Klitfyr har gulgrønne nåle samt skæve kogler med