pyrimidin
Pyrimidin, C4H4N2, krystallinsk stof med stærk lugt. Stoffer, der indeholder pyrimidins molekylstruktur, kaldes pyrimidiner; de omfatter bl.a. de såkaldte pyrimidinbaser cytosin, thymin og uracil, som indgår i nukleinsyrer (DNA og RNA).
Pyrimidin, C4H4N2, krystallinsk stof med stærk lugt. Stoffer, der indeholder pyrimidins molekylstruktur, kaldes pyrimidiner; de omfatter bl.a. de såkaldte pyrimidinbaser cytosin, thymin og uracil, som indgår i nukleinsyrer (DNA og RNA).
Pyrimidiner, stoffer indeholdende pyrimidins molekylstruktur, som er et heterocyklisk ringsystem med carbon- og nitrogenatomer; det findes i pyrimidinbaserne cytosin, thymin og uracil i nukleinsyrer (se også nukleosider). Pyrimidinringsystemet dannes i organismen af glutamin, hydrogencarbonat og aspartat. Produktet er orotsyre, som
pyrimidin osv. Alle de nævnte forbindelser udviser en række karakteristiske fælles kemiske egenskaber og adskiller sig betydeligt fra de umættede alifatiske forbindelser (alkener og alkyner), selvom de formelt set kan betragtes som umættede (indeholder dobbeltbindinger). De kemiske forhold hos aromatiske
Deoxyribonukleosider, organiske molekyler, der består af en kvælstofholdig purin- eller pyrimidin-base (normalt adenin, thymin, cytosin og guanin) bundet til en femleddet sukkerring, 2'-deoxyribose. Deoxyribonukleosider indgår i DNA.
pyridin, pyrimidin, pyrrol, furan og thiofen. Pyrimidinskelettet findes i nukleinsyrerne, pyrrol indgår som en del af porfyrinringen i klorofyl og hæmoglobin. Generelt har heteroaromater og forbindelser afledt heraf stor udbredelse i naturen og meget bred industriel anvendelse til bl.a. lægemidler.
Nitrogenbaser, fællesbetegnelse for puriner og pyrimidiner, der er byggesten i nukleosider, nukleotider og nukleinsyrer (DNA og RNA). Nitrogenbaser dannes i organismen fra aminosyrer og kuldioxid. De hyppigst forekommende er adenin, guanin, hypoxantin, cytosin, thymin og uracil.
pyrimidin-base bundet til en femleddet sukkerring, som er ribose hos ribonukleosider og 2'-deoxyribose hos deoxyribonukleosider. Basen på ribonukleosiderne er normalt adenin, cytosin, guanin eller uracil svarende til ribonukleosiderne adenosin (A), cytidin (C), guanosin (G) og uridin (U). Deoxyribonukleosiderne
pyrimidin. I DNA danner den par med adenin, mens den i RNA erstattes af uracil. Thymin dannes som nukleotidet thymidinmonofosfat ved methylering af deoxyuridinmonofosfat. Visse stoffer kan hæmme denne reaktion og derved blokere for celledeling, hvilket bl.a. finder anvendelse i
fosfatgruppe. Uracil er en sådan base (se pyrimidiner). Forbindelsen bestående af uracil og ribose er et nukleosid med betegnelsen uridin. I dobbeltstrengede nukleinsyrer binder uracil-basen sig til basen adenin (A) på den komplementære streng. Tilsammen udgør de et basepar.
(lex.dk)
pyrimidiner for at kunne vokse, disse bakterier kaldes "kræsne". Til videnskabelige formål, kan man komponere et kemisk veldefineret medium, eventuelt kun indeholdende de strengt nødvendige komponenter, for at en bakterieart kan vokse. De kaldes minimalmedier. I klinisk mikrobiologiske laboratorier, hvor