qibla
qibla, men efter udvandringen til Medina ændredes den i 624 til kabaen i Mekka. Begrundelsen er, at kabaen ifølge Koranen er det ældste monoteistiske bedehus, opført af Abraham, Hagar og Ismael. Qiblavæg En qiblavæg er den væg i en moské
qibla, men efter udvandringen til Medina ændredes den i 624 til kabaen i Mekka. Begrundelsen er, at kabaen ifølge Koranen er det ældste monoteistiske bedehus, opført af Abraham, Hagar og Ismael. Qiblavæg En qiblavæg er den væg i en moské
qibla (arab. 'bederetning'), oprindelig rettet mod Jerusalem, men fra 624 vendt mod Mekka. Mihrab er den tomme niche i moskéen, der angiver qibla. Som udgangspunkt for kristne helligsteder kan Ap.G. 2,46 anføres; et voksende antal egentlige helligsteder kendes først
er en niche i en moské, der angiver bederetningen (qibla). I større moskéer findes ofte flere sådanne nicher i qibla-væggen. Ved fællesbøn tager imamen plads ved mihrab foran de andre bedende.
En qiblavæg er i en moské den væg, der angiver retningen mod Mekka; på arabisk betyder qibla bederetning. Ved væggen er imamens prædikestol (minbar) placeret, og i væggens midte er bedenichen (mihrab) anbragt. Læs mere i Den Store Danske qibla
qibla. Ekspansion og splittelse Muhammed døde i 632 og blev efterfulgt af kaliffen Abu Bakr som leder af ummaen. Betegnelsen kalif er hentet fra Koranen og betyder stedfortræder. Under Abu Bakrs efterfølger, Umar 1. ibn al-Khattab, indledte kalifatet et
qibla, allerede fra 624) for alle muslimer over hele verden. Derfor er moskéer bygget med en niche i den væg, der vender imod kabaen, ligesom kabaen har været et yndet motiv i islamisk kunst. Kabaen er i centrum i en
qibla, markeret ved en niche, mihrab. En prædikestol, minbar, og en fontæne med rindende vand til den rituelle afvaskning før bønnen er fast inventar. De fleste moskéer har et eller flere tårne, minareter, hvorfra der kaldes til bøn. Der kan
(Symbolleksikon)
qibla, er angivet i en niche. Fredagsprædikenen foregår fra en minbar, en prædikestol. I gården foran moskeen er der en fontæne til de rituelle afvaskninger, og ofte er en moské udstyret med et eller flere tårne, minareter, hvorfra muezzinen – eller