quebracho
er nogle sydamerikanske træer i slægterne Aspidosperma og Schinopsis.
er nogle sydamerikanske træer i slægterne Aspidosperma og Schinopsis.
quebracho-skove i mere end 100 år. Denne massive udnyttelse har ført til tab af 85 procent af de oprindelige Quebracho-skove i Argentina. Barken og træet indeholder 18-20 procent tanniner af fremragende kvalitet. Kernetræet indeholder op til 35 procent
Quebracho-blanco (Aspidosperma quebracho-blanco) er et stedsegrønt træ, der kan blive op til 30 meter højt. Det tilhører singrønfamilien (Apocynaceae) og er udbredt i Bolivia, Paraguay, Brasilien, Uruguay og Argentina. Her vokser det i semi-løvfældende chaco-tørskov i
quebracho (da. øksebrækkertræ) eller rød quebracho. Det anvendes til krævende konstruktionsformål og især til udvinding af tanniner til garveri-industrien, fortrinsvis Schinopsis balansae og S. lorentzii (S. quebracho-colorado). Quebracho bruges også om arter med lignende anvendelse i slægten Aspidosperma
Aspidosperma, sydamerikansk planteslægt i singrønfamilien med flere træarter med hårdt ved. Barken og udtræk fra veddet fra quebracho, A. quebracho, har været anvendt hhv. som lægemiddel og til garvning.
quebracho-træet; det benyttes i læder- og farvestofindustrien. Fiskeri spiller kun en ringe rolle i den nationale økonomi, men er lokalt vigtigt. Vækstmulighederne er store med rige resurser i havene både mod øst og syd. Energi og minedrift Argentina er
quebracho (Schinopsis balansae), der har tannin i veddet; garve-sumak (Rhus coriaria), hvor tanninen sidder i bladene; Rhizophora mucronata og andre mangrovetræer med tannin i barken. Tidligere brugte man også egebark til garvning. Anvendelse Garvestofferne findes i bark, ved, rødder
vegetation består af græs- og busksteppe med spredte quebracho-træer. Mod SV er der søer og saltsumpe. Med kunstvanding dyrkes der bomuld, alfalfagræs, druer, meloner og maniok. Kvæg, muldyr og geder græsser i både de kunstvandede og de tørre områder.