quinta essentia
Quinta essentia, (lat. 'den femte væren'), middelalderligt udtryk for æteren, den femte aristoteliske substans. Se kvintessens.
Quinta essentia, (lat. 'den femte væren'), middelalderligt udtryk for æteren, den femte aristoteliske substans. Se kvintessens.
quinta essentia, den femte essens, jf. kvintessens). Stadig som en del af naturfilosofien følger de zoologiske skrifter (botanikken tog Theofrast sig af). Historia animalium (Oversigt over dyrene, ikke overs.) og De partibus animalium (Om dyrenes dele, ikke overs.) samler over
er forkotelse for det latinske quinta essentia, se kvintessens.
quinta essentia), der findes i sfæren over Månen, og som de himmelske legemer er dannet af. I renæssancen identificerede fx Agrippa fra Nettesheim æteren med verdenssjælen, dvs. med den livgivende kraft, og Paracelsus opfattede mennesket som sammensat af et jordisk
(Symbolleksikon)
quinta essentia”, kvintessensen, egl. “den femte essens”) ved hjælp af astrologi (stjerner), okkultisme og eksperimenter. Derudaf skulle man kunne danne guld af de uædle metaller, som skulle sikre udødelighed og åndelig perfektion. Derfor kaldes alkymi ofte “guldmageri”. Den middelalderlige europæiske
(Symbolleksikon)
quinta essentia, de vises sten, som er de fire elementers fælles ophav. I folketroen, med udgangspunkt i senmiddelalderens Paracelsus (d. 1541), repræsenteres de fire elementer af fire elementarånder: gnomer eller pygmæer (jord), undiner eller nymfer (vand), sylfer (luft) og salamandre
(Symbolleksikon)
quinta essentia) blandt alkymister. USAs forsvarsministerium Pentagon har form som et pentagram; symbolikken heri er muligvis netop det ondtafværgende, lykkebringende. I En dansk Students Eventyr, 1824, lader Poul Martin Møller en person – med et glimt i øjet – karakterisere mand og