råmælk
Råmælk, se kolostrum.
Råmælk, se kolostrum.
råmælk, er den mælk, som kvinden producerer i de første ca. fem dage efter fødslen. Kolostrum har en anden sammensætning end den mælk, der produceres senere, bl.a. har den et stort proteinindhold og indeholder antistoffer til gavn for den nyfødte
råmælk Efter fødslen kan kalven i løbet af minutter være på benene og søge mod moderens yver for at få den meget vigtige råmælk, som indeholder antistoffer, der kan opsuges gennem tarmen og dermed beskytte kalven mod infektioner. Optagelse af
Råmælk – to betydninger Råmælk betegner i Danmark frisk ikke-varmebehandlet mælk. Traditionelt har betegnelsen råmælk også været brugt om den første mælk produceret af mælkekirtler, som udskilles de sidste dage før og de første dage efter fødslen. I dag foretrækkes
råmælken med skummetmælk som restprodukt, i dag filtreres og centrifugeres råmælken, hvorved fedtet i fløden flyder øverst og kan tappes fra. Mængden af aftappet fedt kontrolleres og styres i forhold til det ønskede produkt; hyppigst ses piskefløde med 38 % fedt
råmælk fra køer, men også fra får eller geder. Osten stammer fra området Brie i Frankrig, men der fremstilles brie mange steder i verden, også i Danmark. Ligeledes findes der flere varianter, bl.a. Brie de Meaux og Brie de Melun
råmælk, kolostrum, som bl.a. har et stort indhold af antistoffer (især af IgA-typen), der kan styrke det spæde barns immunforsvar i de første kritiske måneder. Straks efter fødslen stiger produktionen af prolaktin hos moderen. Dette hormon er stimulus for
Cabrales, spansk blåskimmelost fra Asturien. Osten fremstilles af råmælk fra køer, der ofte bliver blandet med gede- og fåremælk. Cabrales lagrer i grotter med høj luftfugtighed i bjergkæden Picos de Europa; lagringen varer mellem to og seks måneder.
hvor de ikke producerer mælk pga. yverets omstilling til fødsel og senere mælkedannelse. I stedet dannes goldsekret, der efter fødslen bliver til råmælk, colostrum, der er vigtig næring for det nyfødte afkom. Goldperioden er hos kvæg ca. 6-8 uger.
råmælk, der dannes i moderens brystkirtler i slutningen af graviditeten og lige efter fødslen (kolostrum). Sekretdannelsen ledsages af godartet hævelse af brystkirtlerne, der fortager sig af sig selv. Årsagen til fænomenet er, at hormoner (østrogen og prolaktin), der under graviditeten