rødknæ
Rødknæ, Rumex acetosella, planteart i slægten skræppe.
Rødknæ, Rumex acetosella, planteart i slægten skræppe.
rødknæ Carex pilulifera pillestar Viola canina hundeviol Potentilla erecta tormentil Chenopodium album hvidmelet gåsefod Polygonum aviculare vejpileurt Persicaria lapathifolia knudet pileurt Pseudoscleropodium purum hulbladet fedtmos Datering af Skrydstrupfundet Skrydstrupkvindens grav er dateret til omkring 1300 f.v.t. og placeres altså i
rødknæ (Rumex acetosella), almindelig syre (R. acetosa), dusksyre (R. thyrsiflora), butbladet skræppe (R. obtusifolius), kruset skræppe (R. crispus) og vandskræppe (R. hydrolapathum). Bestemmelsen af de enkelte arter er ofte vanskelig pga. den hyppige forekomst af naturlige hybrider. Læs mere i
rødknæ (Rumex acetosella) og alm. syre (R. acetosa). Sidstnævnte dyrkes ligesom havesyre (R. rugosus) og fransk syre (R. scutatus) for de unge blade, der bruges som krydderurt, sauteret eller friske i salater, mens engelsk spinat (R. spinosa) anvendes på lignende
(Naturen i Danmark)
Rødknæ, almindelig stedmoderblomst, liden nælde og almindelig fuglegræs. Tegning: J. Overgaard Christensen. Afsnit fortsætter her. Nogle af de flerårige, vilde arter i marker med flerårig omdrift træffes naturligt i de biotoper, der ville have været på arealet, hvis det ikke
(Naturen i Danmark)
Rødknæ 2 Begge metoder har fordele og ulemper. Frekvens-bestemmelsen er generelt mindre subjektiv end dækningsgrads-bestemmelsen, fordi det er forholdsvis entydigt at fastslå, om en art er rodfæstet inden for prøvefladen eller ej. Ved dækningsgrads-bestemmelsen kan der være
(Trap Danmark)
rødknæ og græsbladet fladstjerne. På de lavereliggende arealer bag strandvoldene finder man vidtstrakte strandenge, som ud over almindelige strandengsplanter også omfatter forholdsvis sjældne arter som spidshale, udspilet star og tangurt. I øst støder noret op til en smal stribe kalkrige
(Trap Danmark)
rødknæ og stedmoderblomst. Materialet viste, at området omkring højen må have været skovfrit og formentlig have bestået af kulturjord og overdrev. Forholdet mellem de fundne frøarter viste, at der har stået en næsten ren bevoksning af hvidmelet gåsefod, der ugjorde
(Trap Danmark)
rødknæ, hedelyng og revling. I de fugtige lavninger vokser bl.a. mosepors og mosebølle sammen med skærmvintergrøn, tre arter af ulvefod og orkideer som den sjældne koralrod, mens klitterne er mere eller mindre dækket af sandhjælme.På trods af sit barske
(Danmarkshistorien)
rødknæ, bynke, ramsløg, perikum og bredbladet vejbred. Når så jorden havde ligget brak i nogen tid, vendte skovens træer igen tilbage. De første, som meldte sig, var pil, bævreasp og birk. Senere kom hassel, eg, ask og lind. Dette første