rødmus
Rødmusen er en studsmus med en kropslængde på 8-12 cm og en vægt på 11-30 g. Den kendes på den rødbrune ryg og en hale, der svarer til ca. halvdelen af kropslængden. Den er udbredt i det meste
Rødmusen er en studsmus med en kropslængde på 8-12 cm og en vægt på 11-30 g. Den kendes på den rødbrune ryg og en hale, der svarer til ca. halvdelen af kropslængden. Den er udbredt i det meste
(Dansk Pattedyratlas)
Rødmus, Rødmus er en af Danmarks mest talrige pattedyrarter og forekommer vidt udbredt over det meste af landet, men mangler i Thy og det vestlige Vendsyssel samt på de fleste mellemstore og mindre øer. Dens levesteder er skove, krat, levende
rødmus, Microtus ved sydmarkmus og nordmarkmus eller almindelig markmus (se markmus) og Arvicola ved mosegris eller vandrotte. I Nordskandinavien forekommer andre arter af rødmus og markmus foruden to slægter af lemminger. Studsmusgruppen deler formentlig forfader med hamstere, som således er
forekommende hjernebetændelser eller hæmorragisk feber (høj feber med blødninger i hud, slimhinder og indre organer) med stor dødelighed. I Skandinavien forekommer hos rødmus Puumalavirus, som ved sjælden infektion af mennesker kan give milde tilfælde af hæmorrhagisk feber, evt. med nyresygdom.
rødmus, en skovmus, et egern eller en spætte, og om resterne af en due i skovbunden stammer fra en rævs eller en duehøgs måltid. Nogle dyrespor holder længe, fx kan bævergnav på træstammer bevares i tusinder af år, og der
(Naturen i Danmark)
rødmus overlever kun 2-3 måneder. Til gengæld bliver de overlevende kønsmodne på et par måneder. Typisk vil en bestand af rødmus blive fordoblet 6-8 gange i løbet sommerhalvåret, så der i begyndelsen af efteråret er 30-50 individer
(Naturen i Danmark)
rødmusen klatrer ingen af studsmusene i vegetationen. De færdes på eller under jordoverfladen samt for mosegrisens og bisamrottens vedkommende også i vandet. Blandt studsmusene finder man arter, der er udelukkende planteædere og specialiseret i at æde grov plantekost som græs
(Dansk Pattedyratlas)
rødmus, så i oldenår, hvor der er høje bestandstætheder, slutter opformeringen allerede i juni-juli. Som følge deraf opnås der ikke så betydelige bestandstætheder som hos rødmus. Jensen (1975a, 1982) angiver tætheder på 5-25 dyr pr. hektar. Halsbåndmus har
(Dansk Pattedyratlas)
rødmus i skov. Om efteråret findes ca. 5-10 skovmus pr. hektar på vintersædmarkerne (Tew & Macdonald 1993; Hansen 1997), hvor rødmus i løvskov efter oldenår til sammenligning kan opnå tætheder på over 50 individer pr. hektar (Jensen 1982). Skovmusens
(Dansk Pattedyratlas)
Rødmus Clethrionomys glareolus Krondyr Cervus elaphus Mosegris Arvicola terrestris Hare Lepus europaeus Almindelig markmus Microtus agrestis Odder Lutra lutra Sydmarkmus Microtus arvalis Husmår Martes foina Dværgmus Micromys minutus Skovmår Martes martes Brandmus Apodemus agrarius Ilder Mustela putorius Halsbåndmus Apodemus flavicollis