rørknogler
Rørknogler, knogletype med et rør- og skaftformet midterparti, dannet af kompakt knoglevæv, se også skelet.
Rørknogler, knogletype med et rør- og skaftformet midterparti, dannet af kompakt knoglevæv, se også skelet.
En epifyseskive er en bruskskive, som i barn- og ungdommen findes mellem enden af en rørknogle, epifysen, og dens midterste del, diafysen. Rørknoglers længdevækst foregår i epifyseskiven. Læs mere i Den Store Danske knogle
rørknogler. Ledforbindelserne har ringe bevægelighed, undtagen tommelens (rodleddet), der er udformet som et saddelled med stor bevægelighed (se led), således at tommelen kan føres ind foran håndfladen og de øvrige fingre i den såkaldte oppositionsbevægelse. Denne er af betydning for
rørknogler, hvor væksten foregår, samt af forbeningen af håndrodsknoglerne. Når tandudvikling og vækst er afsluttet, bliver usikkerheden betydeligt større. I disse aldersgrupper er man henvist til at vurdere aldringsforandringer i tændernes rødder og i knoglevævets finere struktur, tandsliddet og sammenvoksningen
rørknoglers endestykker (epifyserne), hvor bruskcellerne ligger i et smalt bælte. Her sker først en øgning af cellestørrelsen, senere af celleantallet. Siden aflejres under puberteten calcium i epifyserne, hvorefter væksten gradvis ophører. Disse vækstprocesser reguleres af væksthormon, skjoldbruskkirtlens hormon (thyroxin) og
Diafyse, (af gr. diafysis, af diafyein vokse imellem, af dia- + fyein skabe), skaftet af en lang rørknogle.
er endestykket af en rørknogle. Epifysen er adskilt fra knoglens midterstykke (diafyse) ved epifyseskiverne, hvor knoglens længdevækst foregår. Læs mere i Den Store Danske diafyse knogler
rørknogler. Der eksisterer forskellige formler til udregning af højden, og sikkerheden øges ved måling af flere knogler. Alder Ud fra ligets udseende kan en retsmediciner ofte danne et skøn over alderen. Hos børn vil aldersbestemmelse efter tandfrembruddet ikke være vanskelig
rørknogler i arme og ben og optræder især hos små børn med ledsagende feber, dårlig trivsel og smerter. Den form for knoglebetændelse, som skyldes bakterier, der får adgang til knoglen udefra, er den hyppigste og kan optræde i alle aldre
Kraveben, nøgleben, clavicula, kort rørknogle, der ved at forbinde brystbenets øverste del med skulderbladet indgår i skulderbæltet (armens forbindelse til kroppen) hos bl.a. pattedyr. Hos fugle og visse små rovdinosaurer er de to kraveben sammenvokset til gaffelbenet ("ønskebenet", furcula).