rørsukker
er en disaccharid, som består af én glukose- og én fruktose-enhed. Rørsukker findes i store mængder i både sukkerrør og sukkerroer. Læs mere i Den Store Danske sucrose
er en disaccharid, som består af én glukose- og én fruktose-enhed. Rørsukker findes i store mængder i både sukkerrør og sukkerroer. Læs mere i Den Store Danske sucrose
rørsukker (sucrose) samt mindre mængder af maltsukker (maltose) og andre sukkerarter. Mængdeforhold og sammensætning af sukkerarterne kan variere meget hos forskellige plantearter. Når bierne vender hjem med den indsamlede nektar i deres honningmave, gennemløber nektaren en proces, som gør den
rørsukker. I Danmark fremstilles det, ved at rørmelasse eller mørk sirup tilsættes under sukkerkogningen. Flormelis er meget findelt melis tilsat et antiklumpningsmiddel. Sirupsvarerne fra sukkerrør har en særegen, noget syrlig smag, mens de højtrensede, hvide kvaliteter, granuleret melis (stødt melis
rørsukker (20 g), natron (3-4 g), salt (1 knsp) , hvedemel (≈325 g) og fritureolie til fritering. Opløs sukker og salt i mælke og kærnemælk, hold temperaturen omkring 30°C og tilsæt tørgær. Melet æltes forsigtigt i dejen (røremaskine) til
Demerara, (efter distriktet Demarara i Guyana (tidl. British Guiana)), brunt ikkeraffineret rørsukker.
Disaccharid er en sukkerart bestående af to monosaccharider. Fx består rørsukker af et molekyle fructose plus et molekyle glucose. Maltose består af 2 glucosemolekyler. Læs mere i Den Store Danske kulhydrater
rørsukker. Tidligere forhandledes både mørk og lys farin, nu kun mørk. Dansk farin er raffineret roesukker tilsat vestindisk rørsukkersirup. Muscovadosukker er smagsmæssigt at foretrække. Ordet farine bruges på fransk og italiensk om mel eller pulver. Læs mere i Den Store
rørsukker, sucrose), men tillige som fri fruktose i frugter og honning. Fruktose findes også som bestanddel af polysaccharidet inulin, som er oplagsnæring hos planter. Fruktose omdannes i leveren til glukose i en reaktionssekvens formidlet af syv forskellige enzymer. Hvis det
rørsukker), laktose (mælkesukker), maltose, cellulose og glykogen. I lever og nyrer dannes glukose ved glukoneogenese fra aminosyrer, glycerol og laktat. Navnet dekstrose skyldes, at glukose forekommer i D-form, der i vandig opløsning drejer planpolariseret lys til højre (latin dexter
de spaltes herved til syrer og alkoholer. Udført under basiske (alkaliske) omstændigheder kaldes denne proces en forsæbning. Andre vigtige eksempler er hydrolysen af et protein til aminosyrer, af stivelse til glukose (druesukker) og af saccharose (rørsukker) til glukose og fruktose.