røse
røse er en gravhøj, som er bygget af større og mindre sten. På svensk kaldes den rør, på engelsk cairn. Udbredelse og datering Røser har en vid udbredelse i tid og rum, fra stenalderens megalitgrave til bronzealderens og jernalderens høje
røse er en gravhøj, som er bygget af større og mindre sten. På svensk kaldes den rør, på engelsk cairn. Udbredelse og datering Røser har en vid udbredelse i tid og rum, fra stenalderens megalitgrave til bronzealderens og jernalderens høje
(Trap Danmark)
røse er en gravhøj, der fortrinsvis består af sten. Røser kendes fra både bronze- og jernalderen, og i Danmark har de især været anvendt på Bornholm.Videre læsningLæs mere om BronzealderenLæs også omBronzealderens huse og boligerBronzealderens klædedragtBronzealderens gravskikBronzealderens hest og vognBronzealderens
røse og gruppe af bautasten 3 km nordvest for Svaneke, Bornholm. Ved landevejen mellem Listed og Bølshavn tæt ved Gyldensås udløb står 11 bautasten. Den største - Hellig Kvinde - står på en røse, mens ni mindre sten danner en oval stensætning
røser, hvoraf nogle har været formet som skibe. Helleristninger fra samme periode er kendt fra Nordbornholms klippeflader, fx ved Madsebakke ved Allinge-Sandvig. Bornholms jernalder Ligbrænding ophørte ved overgangen til germansk jernalder (400-750 e.v.t.) da stenlægninger eller flade høje
røser og ca. 25 mindre høje og røser. En storhøj med skibsbegravelse fra omkring 900 blev ødelagt i 1852, og kun få rester af det rige gravgods til en mand er bevaret, bl.a. rideudstyr. I skjaldedigtet Ynglingatál omtales Borre som
Røsen indeholder en tre meter lang stenkiste, der på indersiden er dekoreret med helleristninger. Motiverne omfatter abstrakte, sandsynligvis astronomiske symboler, samt kultoptrin med bl.a. stridsvogn og lurer. Graven har tilhørt en vigtig person og afspejler et europæisk-nærorientalsk verdensbillede fra
røser eller store høje, som dominerer; disse var udstyret med våben eller smykker. Endvidere findes mange løsfund, specielt af simple skafthulsøkser, flintdolke og segle. Fra yngre bronzealder kendes depotfund, særlig med kvindesmykker. I Nordnorge er der fund af bronzegenstande fra
røser og 8 røser, der har form af et skib. Røserne stammer formodentlig fra slutningen af bronzealderen, ca. 700-500 f.Kr. På en af røserne er der i nyere tid blev rejst en galge, hvilket har givet navn til stedet
ved den store røse i skovens sydlige del, blev fjernet i 1800-t. og brugt som gravsten i Nexø. Området tilhører Danmarks Naturfond og blev udgravet i 2011 hvor der fandtes adskillige grave fra flere århundreder i jernalder og vikingetid.
Kivikgraven, grav fra bronzealderen i form af en kæmpe stenrøse (75 m i diameter), Nordens største, ved byen Kivik ved SØ-Skånes Østersøkyst. I røsen var en 3 m lang stenkiste, dekoreret med helleristninger.