racist
Racist, tilhænger af racisme; racehader (efterhånden også brugt i en mere upræcis betydning om én, der demonstrerer ringeagt over for fremmede el. andre grupper af mennesker).
Racist, tilhænger af racisme; racehader (efterhånden også brugt i en mere upræcis betydning om én, der demonstrerer ringeagt over for fremmede el. andre grupper af mennesker).
racister mod afroamerikanere i syd. Både det lokale politi og retsvæsen i overvældende grad var domineret af hvide borgere, der bakkede op om Jim Crow-systemet. Kampen mod Jim Crow-systemet, 1890-1945 Under påberåbelse af Uafhængighedserklæringen og Forfatningen begyndte
og Israel, og den straffes med bøde eller fængsel (se bl.a. David Irving). I Danmark, hvor holocaustbenægtelse er tilladt, bæres den frem af en lille kreds bestående af pronazister, antisemitter og racister, bl.a. i Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning.
racist stadig optræder i den offentlige debat som et skældsord, der slynges i hovedet på fx modstanderne af indvandrere og flygtninge, er der i dag ikke længere nogen vigtige aktører, der bekender sig til en racelære endsige argumenterer ud fra
racist, terrorist, voldspsykopat eller bandemedlem fører det til stigmatisering. Derefter bliver disse personer opfattet som om disse negative træk er særlig kendetegnende for deres personlighed. Nogle teoretikere som fx sociologen Howard Becker og en række teoretikere lægger først og fremmest
(Danmarkshistorien)
racister. De fortalte, at de anså udlændinge for „negre” og „negre” for en slags aber, og det bragte den journalist, der var ansvarlig for indslaget, i karambolage med racismeparagraffen. Samtidig bidrog Grønjakkerne til dansk sprogudvikling ved som de første at
(Danmarkshistorien)
racister og nazister – eller hvad det nu var. Vejviser Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Fra bz'ere til autonome. Forrige afsnit er Det borgerlige ungdomsoprør Næste afsnit er „Racister” og
(Dansk Biografisk Leksikon)
racist, idet sorte og hvide ikke måtte gifte sig med hinanden i kolonien; men på andre punkter var han forud for sin samtid. Instruktionen er interessant derved at Isert ikke måtte dyrke sukker på sin plantage; det rejser nemlig spørgsmålet
(Danmarkshistorien)
racister eller i det mindste som intolerante og uvidende. På den måde blev billedet af et elitært Overdanmarks hovmod over for de underprivilegerede fyldt ud og givet konturer. Det Overdanmark, der med præsten Søren Krarups ord optrådte som fortidens ridefogeder
(Danmarkshistorien)
I bogen var kapitlernes rækkefølge ikke alfabetisk. Den oprindelige rækkefølge findes i denne tekst. Kapitlet Ungdomskultur og -subkultur er en del af Et land i opbrud.IndholdDet borgerlige ungdomsoprørFra bz'ere til autonome„Racister” og „antiracister”Rockere