radiostråling
Radiostråling, se radiobølger.
Radiostråling, se radiobølger.
radiostråling, Radiobølger hører til i den mest lavfrekvente, eller mest langbølgede, del af det elektromagnetiske spektrum. Betegnelsen radiobølger anvendes om elektromagnetiske bølger med en frekvens op til nogle hundrede GHz (gigahertz= 1 milliard Hertz), svarende til bølgelængder større end ca
radiostråling, diffus radiostråling, specielt i området nær Mælkevejens plan. Radiostrålingen skyldes hovedsagelig vekselvirkningen mellem den kosmiske strålings elektroner og Mælkevejens magnetfelt. Individuelle radiokilder som fx supernovaskyen Cassiopeia A og det ioniserede brintområde Orion A er meget kraftigere end den galaktiske
radiostråling fra Universet. Det består oftest af en stor parabol af metal (aperturen), der reflekterer radiostrålingen til et fokus, hvor en antenne er placeret. Gennem støjsvage forstærkere, der er nedkølet med fx flydende helium, videreføres radiosignalerne og indlæses i en
radiostrålingen fra Universet, og efter 2. Verdenskrig har astronomerne studeret dels flere typer elektromagnetisk stråling (gamma-, røntgen- og ultraviolet stråling, synligt lys, infrarød stråling og radiostråling), dels kosmisk partikelstråling (atomkerner, mesoner, neutrinoer). Astronomiske instrumenter er derfor placeret både på jordoverfladen
radiostråling fra rummet, var K.G. Jansky. I jagten på støjkilder ved radiomodtagning konstaterede han i 1931, at en del af støjen ved bølgelængden 15 m måtte komme fra verdensrummet. I slutningen af 1930'erne godtgjorde den amerikanske radioamatør og astronom
i excentrisk bane fra 1000 til 3500 km højde. Formålet var at studere ionosfæren og magnetosfæren over nordlysområdet. Instrumenterne målte nordlyspartikler, radiostråling fra nordlys, og med ionosonder målte man elektrontætheden i forskellige afstande under satellitten. Alouetteserien fortsattes i ISIS-programmet.
radiostråling over infrarødt, synligt og ultraviolet lys til kortbølget røntgen- og gammastråling udsendt fra astronomiske objekter. Bl.a. ved hjælp af spektroskopi kan man heraf udlede information om objekternes fysiske og kemiske egenskaber, såsom temperatur, tryk, overfladegravitation, magnetfelt, kemisk sammensætning, rotation
radiostråling. Hvad angår udforskningen af Solsystemet har rumfartsteknologien fejret store triumfer — især med de enestående resultater i udforskningen af de store gasplaneter, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Endelig må også betydningen af omfattende numeriske beregninger inden for både teoretisk astronomi
Radiostrålingen udsendes fra et kompleks, Sagittarius A (Sgr A), omkring et yderst kompakt objekt, Sgr A*, på størrelse med det indre solsystem; objektet formodes at markere Mælkevejssystemets dynamiske centrum. Sgr A* er sandsynligvis et sort hul med en skønnet masse