radula
Radula, (afledt af lat. radere 'kradse, skrabe'), raspetunge, se bløddyr.
Radula, (afledt af lat. radere 'kradse, skrabe'), raspetunge, se bløddyr.
radula). Mange blæksprutter lammer byttet med gift. Kroppen med de indre organer er indesluttet i en såkaldt kappe. På undersiden af kroppen danner kappen et vandfyldt hulrum (kappehule), hvori gællerne er ophængt, og køns- og ekskretionsorganer, tarm samt blækkirtel udmunder
radula), øjne, følehorn og evt. andre sanseorganer. Foden er muskuløs og beklædt med cilier (fimrehår); den danner ofte en "krybesål". Fodsålen udskiller et slimlag, som dækker det underlag, dyret kryber på. Kappen er en tynd hudfold, som dækker det meste
radula) findes i forenden, gat og gæller i bagenden. Der er ingen skal; overfladen er hos de fleste tæt besat med børsteagtige kalkskæl. Ormebløddyr lever på ret dybt vand. Der kendes ca. 150-200 arter, heraf to i danske have
Raspetunge, radula, se bløddyr.
radula) med kraftige tænder. Specialiserede sanseorganer, æsteter, trænger gennem små porer i skalpladerne; nogle af dem er lysfølsomme. De fleste skallus findes på lavt vand og lever af mikroskopiske alger, som skrabes af sten og klipper; enkelte arter er kødædere
radula). Foden, der findes i forenden, er muskuløs og anvendes til at grave dyret ned i sedimentet. Kappen er ligesom skallen rørformet, men kan lukkes i begge ender vha. ringmuskler. Søtænder lever nedgravet i sand eller mudder; kun et kort