raspetunge
Raspetunge, radula, se bløddyr.
Raspetunge, radula, se bløddyr.
raspetunge (radula), øjne, følehorn og evt. andre sanseorganer. Foden er muskuløs og beklædt med cilier (fimrehår); den danner ofte en "krybesål". Fodsålen udskiller et slimlag, som dækker det underlag, dyret kryber på. Kappen er en tynd hudfold, som dækker det
raspetunge. Fløjlssneglen tilhører en gruppe kaldet Sacoglossa, hvilket betyder 'sæktunge-snegle'. Hos disse sidder raspetungens tænder i en enkelt række, som er bøjet på midten. Tænderne har form som et knivblad med små savtakker langs kanten, og de bruges til
raspetunge (radula). Mange blæksprutter lammer byttet med gift. Kroppen med de indre organer er indesluttet i en såkaldt kappe. På undersiden af kroppen danner kappen et vandfyldt hulrum (kappehule), hvori gællerne er ophængt, og køns- og ekskretionsorganer, tarm samt blækkirtel
calciumfosfat var kegle- eller kamlignende og placeret symmetrisk i mundregionen, muligvis på en raspetunge. Det enkelte dyr kunne have tænder af mange forskellige typer. Conodonternes systematiske placering blandt chordaterne er ikke endeligt afklaret, men de er beslægtede med nutidens lampretter.
og findes ofte i fiskemaver. Foruden flæsketerningen forekommer 5-6 mindre arter af slægten Philine i danske farvande. De kendes på skallens mønster, raspetungens tænder og mavepladernes udseende. Alle lever på blød bund. Læs mere i Den Store Danske baggællesnegle
raspetungen, evt. hjulpet af enzymer, et cirkulært hul i skallen, og bløddelene ædes. Nogle få mesogastropoder er parasitiske; de er så kraftigt omdannede, at kun larvens spiralsnoede skal viser, at de er forgællesnegle. Neogastropoder er overvejende rovdyr. Såvel rødkonk (Neptunea
raspetungen til at fjerne skalmaterialet. Når den har boret hul igennem skallen, føres fordøjelsesenzymer via snablen ind og begynder at opløse bløddelene, som derefter fortæres. Denne proces er ret langsom, og det kan tage en uge eller mere for en
raspetunge (radula) findes i forenden, gat og gæller i bagenden. Der er ingen skal; overfladen er hos de fleste tæt besat med børsteagtige kalkskæl. Ormebløddyr lever på ret dybt vand. Der kendes ca. 150-200 arter, heraf to i danske
Radula, (afledt af lat. radere 'kradse, skrabe'), raspetunge, se bløddyr.