realpræsens
Realpræsens, Kristi legemlige nærværelse i nadveren. Opfattelsen, der går tilbage til oldkirken, blev antaget af Luther, men under forkastelse af transsubstantiationen. Se nadver.
Realpræsens, Kristi legemlige nærværelse i nadveren. Opfattelsen, der går tilbage til oldkirken, blev antaget af Luther, men under forkastelse af transsubstantiationen. Se nadver.
realpræsens). Dette nadversyn er siden på afgørende måde blevet modificeret. Den nytestamentlige forståelse af nadver som lovprisning og takoffer fortrængtes til fordel for en opfattelse af nadversakramentet som et sonoffer, der bringes Gud af præsten og kirken. Denne opfattelse banede
ubestridte autoritet. Hans opgør med rationalismen og stærke betoning af Kristi realpræsens i nadveren førte til et prædikenforbud 1843-45, hvad der kun styrkede hans indflydelse i bevægelsen, puseyismen. Ved sin indretning erindrer Pusey House fra 1884 i Oxford herom.
realpræsens). Den første eukaristiske kongres blev afholdt i 1881 i Lille i Frankrig og derefter hvert, hvert andet eller hvert tredje år, nu regelmæssigt hvert fjerde år i forskellige lande i verden, ofte med deltagelse af hundredtusinder af mennesker. Læs
stjernehimlen". Inden for lutherdommen er communicatio idiomatum især blevet brugt til at hævde, at Kristi menneskelige natur får del i hans guddommelige naturs egenskaber, fx almagt og allestedsnærværelse. Derfor kan hans menneskelige legeme være virkeligt til stede i nadveren (realpræsens).
realpræsens) i eukaristien. Kristi legemsfest (tysk Fronleichnam) blev indført lokalt i bispedømmet Lüttich (Liège) i 1246 og i 1264 udstrakt til hele den katolske kirke. Festen slog gradvis igennem og skylder bl.a. sin popularitet, at man begyndte at bære sakramentet
fra ca. 1500, i hvilken man bekender troen på Kristi realpræsens under brødets skikkelse også efter eukaristien (messen). Brødet, en hostie, opbevares derpå i tabernaklet, hvorfra præsten kan hente den, anbringe den i en monstrans og velsigne menigheden med den.
realpræsens af Kristi legeme og blod i nadvermåltidets brød og vin. Læren indebærer, at måltidet ikke primært skal forstås som en henvisning til Jesu sidste møde med disciplene før korsfæstelsen, men heller ikke som et tegn, der skal genkalde ånden
inspireret, symbolsk nadverforståelse været hævdet, men blev siden 1215 afvist. I senmiddelalderen var transsubstantiationslæren udsat for kritik, og den blev helt afvist af reformatorerne, idet Luther dog i modsætning til Zwingli og Calvin fastholdt Kristi legemes nærvær (realpræsens) i nadveren.