realunion
Realunion, forening mellem to stater, af en nærmere art end den blotte personalunion.
Realunion, forening mellem to stater, af en nærmere art end den blotte personalunion.
Realunion med Skotland og oligarki Udenrigspolitisk betød revolutionen et kursskifte. Mens kongerne under restaurationen havde tilstræbt en antinederlandsk og franskvenlig kurs, lod Vilhelm fra nu af øriget engagere sig fuldt og helt i alliancerne mod Ludvig 14. med stærkt voksende
realunionen med Skotland i 1707 af Storbritannien og Irland. Anne Stuart, der var den yngste datter af Jakob 2. Stuart og opdraget i den anglikanske tro, fik som hovedmål at sikre den protestantiske tronfølge i Storbritannien. Hun støttede Vilhelm af
realunion, Lublinunionen, der bestod indtil Polens delinger i slutningen af 1700-tallet; i denne periode brugtes betegnelsen litviny 'litauere' om den hviderussiske befolkning, hvoraf størstedelen oprindelig var græsk-ortodokse bønder. Fra 1596 tilsluttede den hviderussiske bondebefolkning sig i stort tal
realunion med Litauen 1572 Polen bliver valgkongedømme 1697-1763 Personalunion med Sachsen 1772, 1793 og 1795 Polens tre delinger; Preussen, Rusland og Østrig deler landet mellem sig 1807 Frankrig opretter Warszawahertugdømmet 1815 Kongres-Polen oprettes med den russiske kejser som
realunionen Det Forenede Kongerige af Storbritannien og Irland. Det irske parlament nedlagdes, og Irland blev i stedet repræsenteret i parlamentet i Westminster. Baggrunden var det irske oprør i 1798, der havde overbevist William Pitt d.y. om nødvendigheden af en tættere
mellem England og Skotland, der havde bestået siden 1603, blev ændret til realunionen Storbritannien. Det skotske parlament blev nedlagt, og skotterne fik sæde i Parlamentet i Westminster. Frihandel indførtes, men i øvrigt beholdt Skotland sine egne kirkelige og administrative strukturer.
realunion mellem kejserriget Østrig og kongeriget Ungarn i perioden 1867-1918. Unionen blev også kaldt dobbeltmonarkiet eller Donaumonarkiet. Efter at Østrig i 1866 havde tabt krigen mod Preussen og mistet Venedig til Italien, indså den østrigske regering nødvendigheden af at
(Dansk Biografisk Leksikon)
realunion med Danmark, men til Frederiks store skuffelse blev forslaget forkastet i Island. Frederik var også indstillet på at tilvejebringe et mere trygt forhold til Tyskland med henblik på den storkrig som han ud fra sin bedømmelse af de europæiske