rederod
Rederod mangler helt løvblade og ernæres gennem svampemycelier, der danner en særlig slags mykorrhiza i rødderne. De 15-30 cm høje skud bærer ca. 10-30 blegbrune blomster. Rederod er vidt udbredt i Europa og findes også i Nordafrika og
Rederod mangler helt løvblade og ernæres gennem svampemycelier, der danner en særlig slags mykorrhiza i rødderne. De 15-30 cm høje skud bærer ca. 10-30 blegbrune blomster. Rederod er vidt udbredt i Europa og findes også i Nordafrika og
cordata) og rederod (N. nidus-avis). Ægbladet fliglæbe er den meste almindelige. Den har to 5-10 cm lange, ægformede blade midt på stængelen og er ikke sjælden som skovbundsplante i muldrige løvskove. Læs mere i Den Store Danske orkidéfamilien
rederod (Neottia nidus-avis). Visse arter, bl.a. de danske, er jordboende, hyppigt med stængelknolde, rhizomer, eller rodknolde, men et stort antal er epifytter på træer i tropeskove. De epifytiske arter, der er udsat for udtørring, har ofte mere eller mindre
rederod og knælæbe, der mangler klorofyl og ernærer sig i symbiose med eller måske som parasitter på mykorrhizasvampe. Mange andre frøplanter har mykorrhiza i rødderne, men har samtidig almindelige grønne blade med normal fotosyntese; bl.a. hos orkidéerne findes overgangsformer, hvor
(Naturen i Danmark)
rederod, fås det indtryk, at arten er forsvundet fra voksestedet efter blomstringen. Forklaringen er, at rederod bruger megen energi på at sætte blomstrende skud og derfor har behov for en regenerationsfase for at genopbygge rodsystemet, inden næste blomstring kan iværksættes
(Trap Danmark)
rederod, sværdskovlilje, hvidgul skovlilje, rød skovlilje og de to meget sjældne flueblomst og knælæbe. Allindelille Fredskov er det eneste sted i Danmark, hvor der vokser flueblomst. Mange af arterne kræver lysåbne voksesteder med lav vegetation, en tilstand, der ikke forekommer
(Trap Danmark)
rederod, alm. snylterod samt bjerg-, lodden og smuk perikon. Fløjstrup Skov har et imponerende svampeliv. I alt er der fundet knap 600 arter, heriblandt abrikoskoralsvamp, liden kantarel, sølvskinnende rørhat, bleg rørhat, djævlerørhat, anisskørhat og herkuleskæmpekølle. Skoven er udpeget som habitatområde
(Trap Danmark)
rederod og snylterod. I sensommeren og om efteråret er kantareller talrige i skovbunden, ligesom man her kan støde på mere usædvanlige svampe som abrikoskoralsvamp og knipperidderhat.De gamle skovpartier rummer en stor artsrigdom af hvirvelløse dyr. Blandt dem er den uanseelige
(Trap Danmark)
rederod og tandrod. Også dyrelivet er rigt og tæller bl.a. en række sjældne dag- og natsommerfugle, heriblandt hvid admiral, tigersnerleugle, elmeugle, askegrå lavspinder, ringspinder og egeordensbånd. Ellers er det især fuglene, som kendetegner Kongelundsområdet. Gennem tiden er der set ca
(Trap Danmark)
rederod, hvid anemone, skovsalat, majblomst og klatrende lærkespore. I en mose i den nordlige del af Skanneshave er der desuden fundet engblomme. Også insektlivet er rigt, og ud over en række almindelige dagsommerfugle som skovrandøje, skovblåfugl og aurora omfatter det