regnebræt
Regnebræt, se abacus.
Regnebræt, se abacus.
En abacus er et regneredskab fra antikken, enten en tavle inddelt i søjler eller en ramme med strenge. I hver søjle hhv. på hver streng er der brikker hhv. kugler af netop én værdi; på en titals-abacus er enerne
regnebræt. Efter 2. Verdenskrig har positionstalsystemet med grundtal 2 (binære tal eller cifre, 0 og 1) fundet udbredt anvendelse ved de interne regninger i digitale computere. I it benyttes foruden det binære talsystem også det oktale og heksadecimale (baseret på
regnebræt. Siden har ordet skiftet betydning og bruges ofte generelt om små medaljer. Man taler også om adressejetoner med reklamer for virksomheder og næringsdrivende samt om spillejetoner til brug ved kortspil. Disse er ofte enkelt prægede i uædelt metal eller
regnebræt eller et regnebord. De ældste regnepenge kom til Danmark fra Nederlandene eller Nordfrankrig; fra midten af 1500-tallet fandt en stor produktion sted i Nürnberg. Regnepengene var en del af det erhvervsgrundlag, der indgik i begrebet nürnbergerkram, og de
(Dansk litteraturs historie)
Regnebræt. En Selvbibliografi (1919), hvor Aakjær pertentligt og som det, han selv kalder „en litterær Renlighedspligt“, har registreret sin samlede, trykte produktion af artikler i aviser, tidsskrifter og bøger, notitser, debatindlæg, kronikker, fortællinger, digte og bøger frem til og med
(Trap Danmark)
regnebræt, skulle berette om skolens ædle gerning og elevernes formål med at studere. Yderst til venstre ses gymnastikredskaber og helt til højre haveredskaber, idet de uddannede lærere ikke kun skulle undervise børn, men også være foregangsmænd i havedyrkningens kunst. Facadens
(Dansk Biografisk Leksikon)
Regnebræt", "Ak, vidste du, som gaar i Syndens Lænke". Han spørger: "Hvo vil med til Himmerige?" eller: "Hvordan takke vi vor Herre, for han gav sin Søn herned?" og opstiller sit enten-eller. Han afslører faren ved den ydre kirkelighed
(Dansk Biografisk Leksikon)
regnebræt, 1919; forts, i forf.s Fra Sallingland til Øresund, 1932 160-70. – Om J. Aa. sst. 171-77 og Aug. F. Schmidt: Jenle og Jenlefesterne, 1935 75-79. Udg. Skrifter I-X, 1912-13 (folkeudg.). Saml. værker I-VIII, 1918-19. Saml
(Dansk litteraturs historie)
regnebræt op. Med manddommens visdom fortæller han om sit andet og yngre jeg, dets brud med og søgen efter ny autoritet i en dannelsesmæssig trinfølge. I barndommens hjemmeliv er det den spidsborgerlige stedfars autoritet, der sættes på spil, tillige med