rekurs
Rekurs, (af lat. recursus, af re- og currere 'løbe'), se administrativ rekurs.
Rekurs, (af lat. recursus, af re- og currere 'løbe'), se administrativ rekurs.
rekurs opfylder en dobbelt funktion. Den giver en utilfreds borger mulighed for at få en sag bedømt én gang til. Men rekursen er også et led i styringen af forvaltningen og fremmer ensartethed i forvaltningens virksomhed. Administrativ rekurs har siden
Ankenævn, kollegiale organer, der behandler klager, se administrativ rekurs.
Call-in, (eng. 'indkaldelse, tilbagekaldelse'), brud på instansfølgen, indkaldelse, hvorved et forvaltningsorgan overtager en sag, der efter sædvanlig kompetencefordeling hører under et andet forvaltningsorgan, se administrativ rekurs og styring.
rekurs. Normalt gælder ingen frister for sagsanlæg. Parter i sagen er borgeren og den myndighed, der har truffet afgørelsen. Er afgørelsen indbragt for en højere forvaltningsmyndighed, er denne part, eller også er den myndighed part, der sædvanligvis repræsenterer forvaltningen i
forvaltningsakt, de afgørelser, der er led i løbende tjenesteydelser, og de forskellige uforbindende udsagn, som forvaltningen løbende meddeler borgerne. Der findes desuden komplicerede regelsæt, der angår forvaltningens indre forhold, ansættelse, organisation og styring. Se også administrativ rekurs, domstolsprøvelse og forvaltningsproces.
Klageinstans, forvaltningsorgan, som behandler klager i den administrative rekurs.
rekurs, ombudsmandskontrol og domstolsprøvelse. Hvis kontrolorganerne imidlertid enten ikke er eller ikke fremstår for borgerne som uafhængige, upartiske instanser i forhold til de statsorganer, som man mener har krænket ens rettigheder, opstår behovet for at kunne indbringe den påståede krænkelse
Remonstration er henvendelse til en forvaltningsmyndighed, der har truffet en afgørelse, for at få afgørelsen ændret eller ophævet. Læs mere i Den Store Danske administrativ rekurs
Ricorso, se rekurs.