rekyl
Rekyl, (af fr. recul, af reculer), det tilbagestød, som skydevåben giver ved affyringen; bagslag.
Rekyl, (af fr. recul, af reculer), det tilbagestød, som skydevåben giver ved affyringen; bagslag.
rekyle og kan ved en enkel omstilling afgive både enkeltskud og bygeild, og det har en betydelig effektiv rækkevidde (300-500 m, med avancerede sigtemidler endda mere). Tendensen går i retning af mindre kalibre, dvs. fra den gennem mange år
rekyl blev opfanget af lavettens spade, der blev presset ned i jorden. Ved skydning med artilleri havde man hidtil sigtet direkte mod målet, men nu blev indirekte skydning almindelig; den foregik ved, at en observatør blev placeret fremme et sted
der ved påvirkning af aftrækkermekanismen automatisk afgiver skud, så længe aftrækkeren påvirkes. Energi til genladning og affyring fås fra rekylen eller det tryk, der opstår i løbet på våbnet. Automatvåben blev indført i de fleste landes forsvar ca. år 1900.
rekylen og muliggør retning af kanonen i det horisontale og vertikale plan. Kanoner benævnes ofte efter placering (skibskanon, kampvognskanon), anvendelse (panserværnskanon, luftværnskanon), mobilitet (selvkørende, trukket eller fastopstillet kanon) eller konstruktion (revolverkanon, dvs. en kanon med flere parallelt roterende løb, maskinkanon
rekylen. Karronaden blev udviklet på og fik navn efter det skotske jernværk Carron i 1774. Til karronader anvendtes samme ammunition som til egentlige kanoner, og karronaders fortrin frem for dem var en beskeden vægt og stor virkning på korte afstande
rekyl- eller gastryk. Trykket opsamles i et fjedersystem, således at bundstykket i sin bevægelse bagud trækker det tomme patronhylster ud og i sin bevægelse frem indfører en ny patron. Under skydning bliver piben meget varm, hvilket kræver væske- eller luftkøling
borde med kanonmundingen ude gennem kanonporten og ind igen til genladning af kanonen efter affyring, og således at raperten med kanon kunne rulle et stykke baglæns ved skudafgangen, før rekylen blev optaget i et svært tov, brogen. Se også affutage.
(Dansk Biografisk Leksikon)
rekyl efter β-henfaldet af RaC, og det var første gang rekylmetoden anvendtes. Senere prøvede han flere andre veje, og i 1934 anvendte han, ligeledes som den første, "de forsinkede koincidensers metode" som han i 1943 sammen med Th. Sigurgeirsson
(Dansk litteraturs historie)
rekyl, de ikke magter at stå imod. I Alvilda skildres en kvinde, titelpersonen Alvilda, der vil lade sig forlokke, men som også betaler en meget høj pris for denne forlokkelse. Alvilda er jægermesterens datter og provstens yndling, så hun besidder