relationel
Relationel, (lat. relation + fr. -el), som består af relationer; vedr. relationer.
Relationel, (lat. relation + fr. -el), som består af relationer; vedr. relationer.
relationel tidsopfattelse I den videnskabelige renæssance ca. 1450-1650 brød det aristoteliske verdensbillede sammen. Man erkendte med Giordano Bruno og Nicolaus Cusanus, at Universet er uendeligt, og med Tycho Brahe og Johannes Kepler, at de krystalagtige himmelsfærer ikke eksisterer. Hermed
verber. I serielle konstruktioner bliver verberne ofte semantisk svækket til at have en relationel betydning som i aw ma haj egl. 'tage komme give', dvs. 'hente (noget) til (én)'. Læs mere i Den Store Danske thai (folket) Thailands sprog taisprog
(Trap Danmark)
relationel kunst. Hvad sker der, når vi spejler os i kunsten, og den spejler os tilbage, endda i forvrænget form? Drengeskikkelsen sidder i samme positur som Edvard Eriksens berømte skulptur Den Lille Havfrue, men har skiftet køn og blinker med