relativere
Relativere, (efter ty. relativieren, af lat.), gøre relativ; betragte noget som relativt.
Relativere, (efter ty. relativieren, af lat.), gøre relativ; betragte noget som relativt.
Relativering, (se relativere), det at relativere.
relativeret de intellektuelle værdier, som det er universitetets opgave at opretholde. Allan Bloom pegede på ligheder mellem den intellektuelle højrefløj i 1930'ernes Tyskland og den amerikanske venstredrejede protestbevægelse i 1960'erne. Hans opfattelse har siden haft central betydning for
fra den købte kærlighed. Relativerende virker dog den af stumfilmen inspirerede slapstickagtige humor, der ikke skåner noget, ej heller den jødiske historie. Siden har han vist sig som en meget produktiv forfatter til dels under pseudonymet Marck van der Jagt.
relativerer det traditionelle musikbegreb, bl.a. ved brug af flertydig grafisk notation og ved at foreskrive åben form, hvor sammenstillingen af materialet overlades til de udøvendes eller dirigentens frie valg. Han har selv sammenlignet sine partiturer med Alexander Calders mobiler. I
relativere nazismen ved at jævnføre dens forbrydelser, især udryddelsen af Europas jøder med andre folkemord. Habermas' kritik udløste en skarp offentlig debat om Tyskland og holocausts plads i tysk historie mellem konservativt-nationale historikere som Hillgruber og Klaus Hildebrand (født
relativeres, kan man møde lidelsen med glæde. I sine sidste leveår førte Kierkegaard disse tanker frem til en sønderlemmende kritik af kristenlivet i Danmark. Tonefaldet blev sarkastisk, nærmest en gavflabet københavnergadedrengejargon. Kierkegaard kan fx skrive, at mens Jesus bar korset
relativere klassiske smagsnormer, nytolke og omvurdere den klassiske kanons tekster, genopdage fortrængte forfatterskaber og genrer og dermed ommøblere litteraturhistorien. På alle fire områder arbejdes i kombinationer af empiri og analyse, af kvalitative og kvantitative metoder, og på alle fire områder
relativeres, men det ligger dog i naturen, at noget er mere hensigtsmæssigt end noget andet. Hos Platon bør staten i sin opbygning afspejle de naturlige legemsfunktioner. Man identificerer sig ikke længere med naturen, men stiller sig heller ikke uden for
Relativisere, (lat. relativ + ty./fr. -isere), d.s.s. relativere.