relikvie
En relikvie er en helgenlevning eller genstand, der har tilhørt eller haft forbindelse med en helgen. Se relikvier.
En relikvie er en helgenlevning eller genstand, der har tilhørt eller haft forbindelse med en helgen. Se relikvier.
relikvier findes i mange religioner. I den katolske kirke og i de ortodokse kirker har relikvier siden oldkirken spillet en vigtig rolle i liturgi og fromhedsliv. Mange valfartssteder er fx knyttet til relikvier, og da relikvier let kan deles og
relikvier flytte til altre i Roms Pantheon, da denne hedenske tempelbygning blev taget i brug som kirke. Sådanne overflytninger vandt stadig større udbredelse, og i middelalderen blev det praksis, at alle altre blev forsynet med relikvier. Indtil karolingertiden omkring 800 var
relikvier til stiftelsen i slotskirken i Wittenberg, der blev et center for pilgrimsfærd og aflad. Allerede i "Wittemberger Heiligtumsbuch" var samlingen nået op på mere end 7.000 numre beskrivende de mest utrolige relikvier. At kurfyrsten efter at være blevet Luthers
relikvier, de opsøgte på deres rejser. Relikvierne var ofte hår eller tøj fra helgener; i Aachen var det for eksempel det lændeklæde, Jesus havde på under korsfæstelsen. Pilgrimmene mente, at de ved at se et billede af relikviet i spejlet
relikvier fra benediktinerklosteret Saint-Denis ved Paris. I Sankt Emmeram ønskede man ikke blot at besidde martyreren St. Dionysius' relikvier, men også den teologiske forfatter Dionysios Areopagittens, som blev opfattet som én og samme i middelalder og renæssance. Derfor iscenesatte
relikvier i, efter sigende bl.a. et stykke af Kristi kors. Disse relikvier blev sidst omtalt i 1700-tallet. Bordet i sin nuværende form er en rekonstruktion fra 1965 af sin oprindelige skikkelse, efter det i 1843 var kollapset og lavet
Lipsana, (gr. leipsana), relikvier; relikvie.
relikvie. Formålet med rejsen kan være bod, bøn eller helbredelse. Pilgrimsfærd kan anskues som en langstrakt overgangsrite, hvor den valfartende udskilles af sit vante miljø, gennemfører en farefuld færd, når sit mål og vender tilbage med højere status. Pilgrimmens rejse
relikvier ved Kirkefesten i Ringsted 1170. Syv år senere ønskede Eskil at nedlægge sit ærkebispeembede, og Absalon blev valgt til hans efterfølger — tilsyneladende både med kongens og Eskils samtykke. Paven tillod foreløbig Absalon at vedblive med at styre også Roskilde