remmesæl
Remmesælen bliver op til 250 cm lang og vejer op til 360 kg. Ungen er ved fødslen ca. 130 cm lang og vejer ca. 35 kg. Den findes ved driv- og pakis på lavere dybder i arktiske farvande syd for
Remmesælen bliver op til 250 cm lang og vejer op til 360 kg. Ungen er ved fødslen ca. 130 cm lang og vejer ca. 35 kg. Den findes ved driv- og pakis på lavere dybder i arktiske farvande syd for
(Naturen i Danmark)
Remmesælen (Erignathus barbatus) forekommer i polare havområder, normalt ikke længere mod syd end Grønlands sydkyst og Islands nordkyst. Voksne dyr er op til 2,5 m lange og 360 kg tunge. Ungen er ved fødslen ca. 130 cm lang og
Remmesæl er en arktisk sæl, der forekommer spredt i drivisen. Om sommeren trækker grønlandssæl og klapmyds op i Davisstrædet og Baffin Bugt fra østlige og sydlige vinterynglepladser. Spættet sæl optræder spredt ved Vestgrønland. Alle Nordatlantens hvalarter kan optræde i sydvestgrønlandske
remmesæl yngler i Norge, mens ringsæl, grønlandssæl og klapmyds er almindelige strejfere. Flere hvalarter trækker forbi landet, og der er opbygget en vis turistvirksomhed, især i Lofoten, omkring hvalsafarier efter kaskelot, spækhugger, blåhval, finhval og sejhval. Læs mere i Den
(Naturen i Danmark)
Sild, og dyret er måske flygtet mod nord ind i danske farvande. Vejviser Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Hvalros. Forrige afsnit er Remmesæl Næste afsnit er Havpattedyrforvaltning i Danmark
(Naturen i Danmark)
Allerede i 1990 blev et voksent dyr observeret i de indre danske farvande (Lammefjorden). Vejviser Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Klapmyds. Forrige afsnit er Ringsæl Næste afsnit er Remmesæl
(Trap Grønland)
remmesæl og hvalros. På dybt vand er det en mindre del af overfladens algeproduktion, som når bunden. Fisk og andre marine ressourcer Der findes omkring 250 fiskearter i havene omkring Grønland. Det er primært de udnyttede bestande, som der foreligger
(Trap Grønland)
Remmesæler hviler sig på isflagerne, når de driver hen over de banker, hvor de søger føde på bunden, men de benytter også pladser på sandstrande og klippeøer til at hvile sig på. På sandbanker i fjordene i den sydlige del
(Trap Færøerne)
remmesæler (Erignathus barbatus), som ellers ikke tidligere er registreret fra Færøerne. Hvalrossen (Odobenus rosmarus) optræder kun som en tilfældig gæst, og der er langt mellem besøgene. I hhv. 2010 og 2013 blev to hvalrosser, som lagde vejen forbi Færøerne, mærket