rensdyrlav
Rensdyrlav, gruppe af forgrenede, jordboende laver, der sammen med bægerlaverne henføres til slægten Cladonia.
Rensdyrlav, gruppe af forgrenede, jordboende laver, der sammen med bægerlaverne henføres til slægten Cladonia.
rensdyrlav, de øvrige bægerlav. Rensdyrlaver danner tætte gulgrå måtter på mager jord i klitter, heder og plantager. Rensdyrlaverne vokser og forgrener sig i spidsen af løvet, samtidig med at ældre dele af løvet dør bort forneden. Det buskede løv bliver
rensdyrlav, spiller en stor rolle som rensdyrs vinterføde, hvoraf de kan udgøre op til 60%. Flere arter benyttes som miljøindikatorer. Effekten af fald i atmosfærens ozonindhold måles bl.a. vha. mild rensdyrlav, Cladonia mitis, som løbende undersøges for skader forårsaget af
rensdyrlaver, Cladonia, og ophobes siden i de rener, som spiser dem. De fleste laver indeholder adskillige sekundære stofskifteprodukter, likenstoffer, der kan være farvede og fungere som lysfilter på overfladen af løvet eller have antibiotisk virkning mod bakterier. Tidligere brugtes mange
rensdyrlav (se Cladonia) og skæglav. De fleste likenstoffer aflejres på hyferne i løvets marv; deres funktion er ukendt, men nogle af dem har antibiotisk effekt, bl.a. protolichesterinsyre i islandsk kruslav. Det er uafklaret, om den antibakterielle effekt er vigtig for
rensdyrlav) og gråris. Det er et rigere plantesamfund med bl.a. iøjnefaldende arter som smalbladet timian, klitkællingetand, blåmunke og blåklokke. Her kan også findes den gulblomstrede klitrose, som ikke må forveksles med rynket rose (Rosa rugosa), der er indført fra Japan
istidslandskab med åse og dødiselementer, som vinden og havet i slutfasen af istiden havde omformet til et strandvolds- og klitlandskab. På den tid lå området som en ø i Ancylussøen. I dag er jordbunden dækket af et tykt lag rensdyrlav.
Tjørnelav, Coelocaulon, slægt af buskformede laver med to danske arter. Det stærkt forgrenede, brune løv danner tuer eller måtter på nøgent sand i klitter, oftest sammen med de ligeledes buskede, men bleggule rensdyrlaver (se Cladonia).
mange lavarter, bl.a. skæglav, Usnea, og rensdyrlav, Cladonia. Usninsyre menes at beskytte laven ved at absorbere især det ultraviolette lys. Desuden har det en antibiotisk virkning mod visse bakterier; usninsyreholdige laver og salver har tidligere været anvendt mod overfladiske infektioner.
fyrreskove med en undervegetation af rensdyrlav og fx tyttebær. Industrien er svagt udviklet og primært baseret på lokale råstoffer, især træ. Østerdalen er tyndtbefolket og har gennem flere år haft fald i befolkningstallet. Eneste større byer er Tynset og Elverum.