repetitør
Repetitør, 1) musiker, som indøver partierne med de enkelte operasangere og akkompagnerer på klaveret ved prøverne. 2) krigsskib, der gentager den kommanderendes signaler til flåden.
Repetitør, 1) musiker, som indøver partierne med de enkelte operasangere og akkompagnerer på klaveret ved prøverne. 2) krigsskib, der gentager den kommanderendes signaler til flåden.
nært knyttet til Théâtre de l'Opéra-Comique i Paris, hvor han blev repetitør i 1908, dirigent i 1911, musikchef i 1921 og direktør i 1945. Sideløbende dirigerede han ved andre parisiske institutioner. Wolff gæstede regelmæssigt danske orkestre, især Radiosymfoniorkestret.
og fremmest kendt som repetitør ved Den Kgl. Ballet og som klaversolist ved balletforestillinger. Hun var ansat ved Det Kgl. Teater 1949-89. Hendes ekspertise findes blandt andet dokumenteret i DT-TV's 1967-optagelser af de særlige Bournonville-balletskoler.
Jens Lolle, 1751-1789, dansk violinist og komponist, ansat iDet Kongelige Kapel og repetitør ved balletten. Jens Lolle skrev musik til Vincenzo Galeottis balletter, heriblandt Amors og Balletmesterens Luner (1786).
repetitør ved Det Kongelige Teater og havde en udstrakt dirigentvirksomhed. Fra omkring 1930 skrev Mortensen musik i en folkelig og brugspræget stil, inspireret af bl.a. studieophold i Tyskland (Fritz Jödes folkemusikskoler), men også neoklassiske koncertværker samt en del scenemusik. I
(Dansk Biografisk Leksikon)
repetitør Klopfer meldte sig imidlertid syg, og da det ikke var muligt at finde nøglen til nodeskabet spillede S. der havde en fortrinlig musikalsk hukommelse hele musikken fejlfrit udenad på sin violin, ligesom han også om aftenen til alles tilfredshed
(Dansk Biografisk Leksikon)
repetitør ved den stedlige opera. Så drog han videre til Wien hvor han fik danskeren Victor Schiøler som lærer i klaverspil. 1926–27 fortsatte han sine studier i Berlin. I sommeren 1927 deltog han i Lübeck-operaens gæstespil i Dyrehaven
(Dansk Biografisk Leksikon)
repetitør, koncertmester fra 1809 med fast ansættelse 1814 og som dirigent ved sommerforestillingerne. T. var en ypperlig violinist; sammen med Claus Schall kreerede han G. B. Viottis, P. Rodes og R. Kreutzers moderne violinlitteratur, deltog livligt i musiklivet som solist
(Dansk Biografisk Leksikon)
repetitør, ɔ: dirigent af balletter, vaudeviller o.l., men trak sig, svagelig af helbred og økonomisk uafhængig ved giftermål og lærergerning, allerede tilbage 1869, men fortsatte lejlighedsvis som dirigent. 1869–90 var han lærer ved Kbh.s musikkonservatorium, derefter underviste han privat
(Dansk Biografisk Leksikon)
repetitør – et hverv hvor hendes legendariske evner for bladspil var uundværlige. Koncertmæssigt talte dog hverken disse spredte orkesteroptrædender eller soloaftenerne for alvor: kammermusikken blev først og sidst Esther Vagnings virkefelt, i jævnbyrdigt sammenspil med landets fornemste strygere og blæsere. På