repræsentativt demokrati
Repræsentativt demokrati er en styreform, hvor den politiske magt overvejende ligger hos en forsamling af valgte repræsentanter for vælgerne (og derigennem alle borgere). Se demokrati. Læs mere i Den Store Danske parlament
Repræsentativt demokrati er en styreform, hvor den politiske magt overvejende ligger hos en forsamling af valgte repræsentanter for vælgerne (og derigennem alle borgere). Se demokrati. Læs mere i Den Store Danske parlament
Demokratiets udbredelse Mens demokrati frem til slutningen af 1700-tallet var et kontroversielt begreb, har det i tiden derefter vundet almindelig anerkendelse i form af repræsentativt demokrati. Stort set alle hævder, at de går ind for demokrati. Højst forskelligartede styreformer
repræsentative demokrati og af de politiske traditioner opfattes af vide kredse som en vigtig side af dansk kulturarv. Med den nyere tids store folkevandringer og de mange globale kommunikationsnetværk er der skabt et behov for at besinde sig på sin
politiske institutioner og det repræsentative demokrati; heraf kan nævnes hovedværket The American Commonwealth (1888) om det politiske system i USA samt Modern Democracies (1921), et grundlæggende værk om sammenlignende politik. Læs mere i Den Store Danske Storbritanniens historie, 1880-1914
Fichte liberal; han arbejdede for indførelsen af repræsentativt demokrati og var kendt som "revolutionsven". Han påvirkede den nationale bevægelse i Tyskland, men forblev selv tilhænger af en universel fornuft og moral. Læs mere i Den Store Danske filosofi Immanuel Kant
repræsentative demokrati og går ind for udvidet brug af folkeafstemninger. Populistiske partier dannes for at udtrykke folkelige protestbevægelser. De er ofte relativt kortlivede med en eller nogle få mærkesager og uden egentlig udarbejdet eller sammenhængende ideologi. Sociologisk er der tale
Repræsentationssystem er en betegnelse for den måde, repræsentationen af en befolkning er organiseret på. Det mest oplagte eksempel på dette er et repræsentativt demokrati, hvor befolkningen (vælgerne) vælger repræsentanter til et parlament, der derefter beslutter på befolkningens vegne.
repræsentative demokrati vandt frem, så er værdirepublikanismen blevet genoplivet siden 1960'erne. På den politisk-filosofiske side kan nævnes Hannah Arendt og Jürgen Habermas samt udviklingen af kommunitarianisme; på den politologisk-historiske side John Pocock med forbindelse til den amerikanske
repræsentativt demokrati, uddannelse, vækst, teknologi og videnskab. Funktionalisme Et af de store teoretiske synteseforsøg blev påbegyndt allerede i 1930'erne og ledte frem til udviklingen af den strukturfunktionalistiske teori. Den fik en dominerende plads i sociologien i flere årtier, navnlig
repræsentativt demokrati helt uden direkte demokratiske elementer. Udviklingen er som nævnt samtidig entydigt gået i retning af mere forbundslovgivning. Delstaternes selvstændige lovgivningsmagt er derfor så at sige blevet udskiftet med Forbundsrådets medbestemmelse vedrørende forbundslove. Taberne i den udvikling er delstaternes