resorption – i knogler
Resorption, (af lat. resorptio, afledn. af resorbere 'sluge igen, opsluge', af re- og sorbere 'sluge, slikke op'), det trin i knoglernes omformning, hvor gammel knoglemasse nedbrydes, inden den erstattes med ny.
Resorption, (af lat. resorptio, afledn. af resorbere 'sluge igen, opsluge', af re- og sorbere 'sluge, slikke op'), det trin i knoglernes omformning, hvor gammel knoglemasse nedbrydes, inden den erstattes med ny.
Resorption er opsugning eller tilbagedannelse af en substans, fx en blod- eller væskeansamling.
er genoptagelse af fx vand og salte i nyrerne og mave-tarm-kanalen.
resorption, dvs. en opløsning og opsugning af foster og fosterhinder i livmoderen. I andet og tredje trimester er fostrene sædvanligvis for store til at blive resorberet, og såfremt de ikke kastes, vil de undergå enten en mumificering eller en maceration
resorption) af et osteon danner en gruppe osteoclaster et "borehoved", der udborer osteonet på langs. Lige efter de avancerende osteoclaster følger osteoblaster, der opbygger nyt knoglevæv på resorptionskanalens vægge. Tilsvarende vil der på spongiosatrabeklerne på samme tid findes osteoclaster og
(lex.dk)
resorption og formation af knoglevævet. Nydannelse af knoglevæv varetages af celler, der kaldes osteoblaster, mens knoglevævet nedbrydes af store flerkærnede celler, der kaldes osteoklaster. Hvis resorptionen er større end formationen, bliver knoglevævet svagere, med nedsat indhold af calcium og ændret