respirator
Respirator, se respiratorbehandling.
Respirator, se respiratorbehandling.
respiratoren gennem slanger, der kobles til et kateter indført i luftrøret gennem mund eller næse (se intubation) eller til en trakeostomikanyle (se trakeotomi) direkte i luftrøret. Den moderne respirator rummer mulighed for at variere alle facetter i luftskiftet og hjælper
respirator, og hjertet kan blive ved at slå i nogen tid. Derved kan mennesket være i en tilstand, som kaldes hjernedød. Hjernefunktionen er udslukt, og storhjerne og hjernestamme har ikke længere blodforsyning, stofskifte eller elektrisk aktivitet, mens kroppens øvrige væv
respiratoren, i princippet en automatisk luftpumpe, der forbindes til patienten via et kateter i luftrøret, hvorved lungernes funktion kan understøttes. Til behandling af hjerte og kredsløb forefindes defibrillator til elektrostødbehandling, pacemaker samt infusionspumper til indgivelse af kredsløbsunderstøttende lægemidler og infusionsvæsker
respirator, føltes som et etisk dilemma af de pårørende. Årsagen var, at dødsdiagnosen ikke stemmer overens med oplevelsen af en normal, varm hud og vejrtrækning som livstegn, selvom vejrtrækningen er vedligeholdt ved respirator. Grove brud på en dansk og europæisk
respirator, antibiotika og kredsløbsregulerende medicin. Dødsårsagen er svigtende lungefunktion samtidig med svigt af nyrer, lever, hjerte og andre organfunktioner (multiorgansvigt). Ved ARDS er væske ophobet i lungernes bindevæv. Der skal derfor anvendes større kraft til vejrtrækning. Samtidig formindskes de områder
respirator. Nationale standarder for sikker overvågning under anæstesi indbefatter løbende kontrol af både apparaturets funktion og patientens tilstand. Indbyggede alarmer advarer, hvis noget er unormalt, og spærreventiler sikrer, at anæstesiapparatet ikke kan levere en luftblanding med mindre end 21 % ilt
respirator og antibiotika. Aspiration til lungerne af fx opkast forekommer især hos bevidstløse patienter og i forbindelse med indledning og afslutning af en anæstesi. Risikoen for aspiration er nedsat, hvis patienten før anæstesi er fastende. Er dette ikke tilfældet, foretages
respirator, men da kun ikke-bundet toksin kan neutraliseres, kan sygdommen være dødelig. Børn Hos spædbørn og børn under 1-2 år ses undertiden en særlig form for botulisme, spædbørnsbotulisme (infantil botulisme), fremkaldt af bakterier, der som sporer passerer barnets
respiratorer. Den 11. marts var ligeledes dagen, hvor den første dansker døde efter smitte med coronavirus. Den første COVID-19-bølge i Danmark Den første bølge af epidemien i Danmark toppede i begyndelsen af april 2020. På dette tidspunkt var