retina
Retina, (af lat. rete 'net'), nethinde, den inderste hinde, som beklæder indersiden af øjeæblets bageste del, se øje.
Retina, (af lat. rete 'net'), nethinde, den inderste hinde, som beklæder indersiden af øjeæblets bageste del, se øje.
Nethinde, retina, lat. rete, lysopfattende lag af nerveceller, som beklæder det indvendige af øjeæblet, se øje.
Retinitis, (af lat. retina + gr. -itis), nethindebetændelse; fra ældre tid fællesbetegnelse for sygelige forandringer i nethinden; sammenlign med retinopati.
Retinopati, (af lat. retina + gr. -pati), en nyere og rigtigere betegnelse for de former af retinitis, som ikke skyldes betændelser.
retina), der beklæder indersiden af øjeæblet. Menneskeøjets sansecellers lysopfattelse er begrænset til bølgelængder mellem ca. 400 og ca. 725 nm, hvilket derfor er grænserne for det synlige lys, mens der hos fugle, fisk og fx bier findes eksempler på, at
retina. Øjet er optisk isoleret af pigmentceller og omgivende væv, så lyset kun trænger ind gennem linsen, og randstråler gennem denne (en årsag til uskarphed) kan elimineres ved formindskelse af en blænderåbning, pupillen, dannet af regnbuehinden. Lysfølsomheden kan hos natdyr
retina. Umiddelbart bag ved pupillen sidder øjenlinsen, lens, en glasklar struktur, som er ophængt i en mængde mikroskopiske barduner (zonulatråde). Øjenlinsen har form af og fungerer som en optisk linse med en styrke på ca. 20 dioptrier i hvile. Hos
(Dansk Biografisk Leksikon)
retina. 1853 blev han medlem af Videnskabernes selskab, 1885 af Institut de France. -Tit. professor 1856. Etatsråd 1890. – Broderen Jacob Hannover, født 8.2.1817, død 10.6.1891, blev student 1834 men blev som jøde nægtet adgang til at tage teologisk eksamen. 1848 blev