retoriker
Retoriker, (af lat. rhetoricus), person, der er kyndig i retorik; taler.
Retoriker, (af lat. rhetoricus), person, der er kyndig i retorik; taler.
retorik mister betydning I det romerske kejserrige (fra 27 f.v.t.) mistede den politiske retorik sin betydning. Den romerske retoriker Quintilian bruger Aristoteles’ tredelte genrebegreb – den politiske, den juridiske og lejlighedstalen – men blander dem sammen. Genredefinitioner i de retoriske lærebøger afspejler
retorik (renæssance og tidlig moderne tid) Arven fra de antikke retorikere blev udviklet af senere forfattere, både i en mere teknisk-retorisk tradition (retoriske lærebøger om effektiv og dannet retorik) og en mere filosofisk/teoretisk. Etos-begrebet indebærer en forestilling om
retorik, logik og dialektik (Retorik og Topik) og opdagede, at den i 1930’erne foragtede retorik faktisk bød på en teori om praktisk argumentation og mange erfaringsbaserede observationer om argumentation. Deres opdatering af den aristoteliske retorik og dialektik blev grundlaget
retorik og dialektik, som man tog i arv fra romerne, måtte følgelig retorikken blive den vigtigste. Den appellerede nemlig både til forstand og følelse, og følelse var ifølge Cicero uadskillelig fra menneskelig visdom. Filosofi og retorik, tanke og tale, dannelse
Retorik (ca. 330 f.v.t.) og hænger tæt sammen med de to andre appelformer, etos (talerens fremstilling af sig selv som troværdig) og logos (talerens måde at få sine argumenter til at fremstå som logiske). I den antikke retorik er følelser
retorik, filosofi, breve 102/100-44 Cæsar historie 98-55 Lucrets filosofisk læredigt 86-35 Sallust historie 84-54 Catul lyrik 70-26 Gallus elegi 70-19 Vergil epos, læredigte mv. 65-8 Horats lyrik mv. 59 f.Kr.-17 e.Kr. Livius historie
retorik, der var identisk med filosofien. Aristoteles derimod analyserer og systematiserer den retorik, der faktisk blev anvendt i hans samtid. Resultatet er, at der med ét er skabt klarhed over et centralt område i den foreliggende verden: retorikkens formål, arter
retorik eller talefærdighed. Deres teoretiske værker er gået tabt, men blandt de eksempler på praktisk retorik, der er overleveret, er taler af én af dem, Gorgias fra Sicilien, hvis optræden under en diplomatisk mission vakte opsigt i Athen. Bevaret er
retoriker og retsfilosof. Perelman var inspireret af Gottlob Freges operationelle logik, og han stillede sig det spørgsmål, om der lod sig etablere en logik for værdidommene. Kunne man finde frem til en logisk analyse af fx moralisternes, talernes, politikernes og