retorisk
Retorisk, efter talekunstens regler; veltalende. Se også retorik.
Retorisk, efter talekunstens regler; veltalende. Se også retorik.
retoriske kommunikation kræver, at afsenderen mestrer sproget og har indgående kendskab til både modtageren, emnet og den kulturelle kontekst. Brugen af de retoriske appelformer, etos, logos og patos, bidrager til at målrette budskabet. Retorik er strategisk sprogbrug Retorisk argumentation tjener
retoriske heksagon er et diagram i form af en sekskant (heksagon) med tværgående linjer. Den er udarbejdet som en afløser for det såkaldte retoriske pentagram (femtakket stjerne) af studerende på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. Den retoriske heksagon adskiller sig
retoriske kommunikationssituations fem grundlæggende elementer: taler, emne, tilhørere, sprog og omstændigheder. De fem elementer er tegnet i hvert sit hjørne af et pentagram, en femkantet stjerne, hvilket viser deres indbyrdes afhængighed. Hvad er det retoriske pentagram? Det retoriske pentagram illustrerer
Retorisk figur, virkningsfuld sætningsform, der skal give talen liv og variation, se talefigurer.
retorisk spørgsmål er et spørgsmål med rent stilistisk formål, som taleren ikke venter svar på, fx Hvem kunne ikke bruge et par ugers ferie? eller Er der noget som at gå igennem visne blade på en efterårsdag? Læs mere i
retorisk tradition (retoriske lærebøger om effektiv og dannet retorik) og en mere filosofisk/teoretisk. Etos-begrebet indebærer en forestilling om individ versus samfund (som vi har set, var der stor forskel på Athen og Rom), og om hvad der udgør en
der har aktualiseret den retoriske tradition i moderne teorier, fx Chaïm Perelman og Olbrechts-Tyteca (1958). Læs mere i Den Store Danske det retoriske pentagram logos etos Aristoteles Augustin Platon René Descartes Cicero retorik argument dyd etik sofisterne billedsprog metafor
Actio, (lat. 'handling'), i den klassiske retorik betegnelse for talens afsluttende fase, hvor talens emne, ordnet, velformuleret og memoreret, fremføres med stemme og kropssprog. Actio ansås for værkets fuldstændiggørelse, eftersom enhver sandhed kan forspildes, hvis ikke den får overbevisende mæle
retoriske håndbøger. Ambitiøse stilister forsøgte at efterligne de antikke forbilleders stil. I Danmark er Saxo Grammaticus med sin Danmarkshistorie, Gesta Danorum, et godt eksempel på en forfatter, der former sit stof efter klassiske modeller. Saxo er repræsentant for den begejstring