retorisk figur
Retorisk figur, virkningsfuld sætningsform, der skal give talen liv og variation, se talefigurer.
Retorisk figur, virkningsfuld sætningsform, der skal give talen liv og variation, se talefigurer.
retoriske figurer, fællesbetegnelse for de vendinger, dvs. billeder (troper), ordomstillinger, gentagelser og klangvirkninger, hvormed sprogbrugeren søger at skabe interesse og appel gennem sin tale. Talefigurer overbeviser ved at konkretisere ordene. Læren om talefigurerne hviler på to teorier. Den klassiske retorik
retorisk figur (se talefigur) findes allegorier i taler, digtning og billedkunst. At tolke allegorier vil sige at afdække en "egentlig" mening med en given tekst bag den bogstavelige. Allegorisk metode spillede en betydelig rolle i antikken; stoikerne brugte allegorier til
retoriske figurer og uvante sammenligninger, fx al-Sanawbaris beskrivelse af en have: "Dens ansigts skønheder var tilslørede, men nu har våren trukket sit slør til side, da viste sig roser, der ligner kinder, og narcisser, der ligner øjne, når de
retorisk figur, hvor udeladelse tjener stilistiske formål. Der er tre hovedtyper: den ekstatiske ellipse som i Ewalds Balders død: Hvad? Balder, Odins søn?, den beskrivende ellipse, ofte anvendt i avisoverskrifter, fx Hver tredje utilfreds og endelig den livlige talesprogsellipse som
liturgiske praksis i Dresden og er således kun for stemmer. Karakteristisk for Heinrich Schütz' stil er den tætte forening af tekst, musik og drama, som opnås ved brug af retoriske figurer (musica poetica), ordmalerier og en effektfuld brug af dissonanser.
retoriske figurer. Dens billedsprog og temaer fastholdes uændret i hele den klassiske digtnings periode, hvor det også er fastlagt, hvilke temaer der hører til hvilke af poesiens undergenrer. Den nypersiske poesi kan i meget grove træk deles op i to
Metabole, (gr. metabole omstillen, forandring), retorisk figur med gentagelse af ord i omvendt rækkefølge (fx jeg og du og du og jeg).
Metalepse, (gr. metalepsis forandring, ombytning), retorisk figur med ombytning af et foregående begreb med et efterfølgende (fx grav i stedet for død).
retorisk figur, der er en form for ordspil eller lydleg, der består i gentagelse af ord med lette ændringer: hastværk er lastværk eller at love er til sidst at lyve (Henrik Ibsen Brand, 1866). Læs mere i Den Store Danske