retorisk spørgsmål
retorisk spørgsmål er et spørgsmål med rent stilistisk formål, som taleren ikke venter svar på, fx Hvem kunne ikke bruge et par ugers ferie? eller Er der noget som at gå igennem visne blade på en efterårsdag? Læs mere i
retorisk spørgsmål er et spørgsmål med rent stilistisk formål, som taleren ikke venter svar på, fx Hvem kunne ikke bruge et par ugers ferie? eller Er der noget som at gå igennem visne blade på en efterårsdag? Læs mere i
spørgsmål, fx Hvad hedder du? Der sættes kun ét spørgsmålstegn ved flere spørgsmål i samme sætning, fx Ønsker De øl, eller vil De have vin til maden?, og intet ved indirekte spørgsmål, fx Jeg ved ikke, hvad du hedder. Efter retoriske
retoriske spørgsmål mv. Indholdsmæssigt sondres der skarpt mellem skæbnens tilskikkelser (liv og død, social placering mv.), som er "ligegyldige", og det, der er op til den enkelte selv (hans "valg", som giver ham frihed: selve holdningen til alt ydre), som
du smuk!, ordrer som Se lige ud!, ønsker som Gid det var sandt! og tiltale som Kære mormor!. Efter retoriske spørgsmål konkurrerer udråbstegn med spørgsmålstegn, fx Er du døv! eller Er du døv? Læs mere i Den Store Danske tegnsætning
værkanalyse eller historiske undersøgelser studerer almene træk ved litterære tekster, fx de ovennævnte om dannelse, betydning og funktion, eller spørgsmål som forholdet mellem litteratur, sprog og virkelighed, rum og tid i litteraturen, tematiske og retoriske strukturer eller principper for tekstfortolkning.
spørgsmålet om katolsk politisk emancipation. I 1823 var han med til at stifte Den Katolske Forening, som kæmpede for netop denne sag. I kraft af O’Connells organisatoriske og retoriske evner blev han hurtigt sin tids mest dominerende politiske skikkelse
spørgsmål om den rette udlægning af sætninger, der indeholder ordene "begynder" og "ophører". Man benyttede ubekymret sproglig analyse til at behandle reelle fysiske spørgsmål, idet det var alment antaget, at virkeligheden er forståelig, og at forståelse kan udtrykkes sprogligt (se også modisme). Radikal skepticisme var fremmed for skolastisk filosofi; det
retoriske pentagram består af disse fem elementer: Taler: Taleren må analysere situationens behov, sine egne evner til og erfaring med at holde en bestemt slags tale. Emne: Taleren må vurdere emnets karakter og publikums indstilling til det. Tilhørere: Taleren må argumentere ud fra en vurdering af publikums indstilling til emnet
spørgsmål, om der lod sig etablere en logik for værdidommene. Kunne man finde frem til en logisk analyse af fx moralisternes, talernes, politikernes og journalisternes skrifter? Samarbejde med Olbrechts-Tyteca Sammen med L. Olbrechts-Tyteca (1900-1987) fandt han frem til, at den argumentation for menneskelige værdier, som han søgte
spørgsmål forklædt bag historiske emner, og i G.A. Brederos komedier bragtes folkelivet på scenen. Barokken har ikke nogen fremtrædende plads i hollandsk litteratur, men i tragediedigteren Joost van den Vondel fik den en af sine betydeligste europæiske repræsentanter. Fra klassicisme til oplysningstid I 1669 grundlagdes digtersocietetet Nil Volentibus Arduum. Hensigten