revanchisme
Revanchisme, (af fr. revanche + -isme), taberens hævnlyst over for sejrherren.
Revanchisme, (af fr. revanche + -isme), taberens hævnlyst over for sejrherren.
revanchisme, dvs. et politisk ønske om gengældelse, mens der i Østrig var utilfredshed med fredens forbud mod, at landet kunne sluttes sammen med Tyskland. Heller ikke i sejrherrernes rækker herskede der fuld tilfredshed; i Italien talte højrefløjen således om "den
Revanchistisk, (se revanchisme), vedr. revanchisme.
revanchisme, og for at forebygge det blev hovedstaden i 1812 flyttet fra Åbo (Turku) til det strategisk bedre beliggende Helsingfors (Helsinki). I 1828 flyttedes også universitetet, hvor udviklingen nu blev nøje fulgt af den russiske generalguvernør, for det var blandt
revanchisme med det mål at generobre Alsace-Lorraine, dels af kolonialisme. Indtil 1890 var Frankrig diplomatisk set ret isoleret. Den franske kolonipolitik i 1880'erne fik dog Bismarcks diskrete støtte. Så meget mere blev den bekæmpet af revanchister som Clemenceau
af den voldelige konflikt i Nordirland i 1969 medvirkede Lynch trods sin udtrykte sympati for de nordirske katolikker til at afdæmpe revanchismen inden for sit eget parti til fordel for en bestræbelse på at søge irsk genforening ved fredelige midler.
Revanchist er et fransk ord for en, der er fortaler for revanchisme.
Ungarn før krigen været et multinationalt rige, så kom der efter krigen betydelige ungarske mindretal i nabolandene. Traktaten dannede i mellemkrigstiden basis for en stærk revanchisme i ungarsk udenrigspolitik, der betød, at landet allierede sig med Tyskland under 2. Verdenskrig.
(Dansk litteraturs historie)
revanchisme“, den vestlige oprustning og – i forbindelse hermed – Danmarks tilslutning til NATO. Men et venstreorienteret engagement var blevet en mere modsigelsesfyldt og tvetydig affære end i 1930'erne. Den åndsfrihed, der havde været den gamle radikalismes kendemærke, lod sig dårligt