rhesussygdom
Rhesussygdom, sygdom hos nyfødte, som skyldes, at en rhesusnegativ mor danner antistoffer mod et rhesuspositivt fosters røde blodlegemer, se blodsygdomme (blodsygdomme hos nyfødte).
Rhesussygdom, sygdom hos nyfødte, som skyldes, at en rhesusnegativ mor danner antistoffer mod et rhesuspositivt fosters røde blodlegemer, se blodsygdomme (blodsygdomme hos nyfødte).
rhesussygdom (erythroblastosis). I ca. 10 % af tilfældene skyldes uforligelighed forskelle i andre blodtyper, oftest AB0-type. Ødelæggelsen af fostrets røde blodlegemer kan blive så udtalt, at anæmi kan gøre blodtransfusion til fostret nødvendig før fødslen. Det sker under vejledning af
rhesussygdom (se blodsygdomme hos nyfødte). De kan desuden være følger af kemiske eller fysiske påvirkninger. Hvis sygdommen resulterer i misdannelse af fosteret, kaldes påvirkningen teratogen. De infektionssygdomme, som medfører størst risiko for fosteret, er visse børnesygdomme (røde hunde, mæslinger, skoldkopper
lys), se hudsygdomme (behandling). Ved vinterdepression har lysbehandling ofte gavnlig virkning, muligvis ved at nedsætte dannelsen af melatonin. Nyfødte, der lider af udtalt gulsot, fx pga. rhesussygdom (se blodsygdomme hos nyfødte), behandles med lys, der omdanner bilirubin til uskadelige forbindelser.