rigsdaler
rigsdaler er en sølvmønt, der fik sit navn, fordi den fra 1566 fulgte udmøntningsforskrifter fra Det Tyske Rige. Den danske rigsdaler var 1854-1873 kun det halve værd af den gamle rigsdaler. Læs mere i Den Store Danske daler rigsbankdaler
rigsdaler er en sølvmønt, der fik sit navn, fordi den fra 1566 fulgte udmøntningsforskrifter fra Det Tyske Rige. Den danske rigsdaler var 1854-1873 kun det halve værd af den gamle rigsdaler. Læs mere i Den Store Danske daler rigsbankdaler
rigsdaler og 84 skilling pr. td. htk. pr. kvartal. Ved en samling af matrikelskatten og flere ekstraordinære skatter i 1813, fra 1818 kaldet landskatten, ændredes satsen til 81/3 rigsdaler. 1844-matriklen I Matriklen af 1844 blev hartkornsvurderingen revideret under hensyn
rigsdaler. Kurantdaleren, der kun prægedes i 1788, havde en sølvvægt på 20,6 g; pengesedler udstedt i daler kurant af Kurantbanken havde betydning i det meste af 1700-t. og indtil Statsbankerotten 1813. I øvrigt kaldtes daleren i Danmark i
Rigsdaler. Færgen skulle som den første jernbanefærge i Danmark sættes ind på overfarten mellem Fredericia på Jyllandssiden og Strib på Fynssiden af Lillebælt. Søsætningen fandt sted 3.9.1871, men afleveringen blev forsinket pga. strejke på værftet. Først i begyndelsen af januar
under pari, kunne man indtil da tale om beløb enten i rigsdaler-navneværdi, altså pålydende, eller i rigsdaler-sølvværdi. Der kunne indtil 1817 være stor forskel på de to tal pga. den voldsomme inflation i de første år efter Napoleonskrigene.
En rigsbankdaler var en dansk sølvmønt, der blev indført efter Statsbankerotten 1813 med en værdi af det halve af den gamle rigsdaler. 1854-1873 kaldtes møntenheden blot rigsdaler. Læs mere i Den Store Danske daler
historisk en regningsenhed, som ikke var nogen virkelig mønt (før 1873). 2 en slags (svensk) punch hvis pris oprindelig var 1 rigsdaler banko per flaske. 3 i lotterispil et udråb, der tilkendegiver, at ens kort er fuldt. 4 bankospil; tallotteri.
rigsdaler til et litteraturselskab for læger med et tilhørende dansksproget tidsskrift på initiativ af bl.a. den medicinske professor Johan Daniel Herholdt. Desuden gav Sundhedskollegiet tilsagn om yderligere økonomisk støtte. Fra 1932 blev tidsskriftets udgivelse alene finansieret ved abonnementer. Tidsskriftets første
Charlotte Helene von Schindel havde efterfølgende et forhold til E.G. Bülow, amtmand på Antvorskov, og de fik et barn sammen. Kongen forlangte, at Bülow giftede sig med hende, hvilket skete i 1716; han tildelte hende en årspension på 1000 rigsdaler.
rigsdaler. Re-eksport af forarbejdede kolonialvarer og te var også en vigtig indtægtskilde for København i 1700-tallet. Afviklingen af danske tropekolonier I løbet af første halvdel af 1800-tallet løb den internationale udvikling fra de små danske tropekolonier. I