rodknold
En rodknold er en knoldformet udvækst på roden af visse planter, hvori nitrogenfiksering foregår. Læs mere i Den Store Danske bakterieknolde knold
En rodknold er en knoldformet udvækst på roden af visse planter, hvori nitrogenfiksering foregår. Læs mere i Den Store Danske bakterieknolde knold
rodknolde, der i blandt andet Tyrkiet anvendes til fremstilling af salep. I de første tre slægter findes arter med mørke pletter på bladene, der kan minde om gøgens fjerdragt. Blomsterne sidder i endestillede, oprette aks, der ofte indeholder mange rødlige
rodknold). Knolde indeholder oplagsnæring, der er opbygget i en vækstsæson og fortrinsvis bruges til tidlig vækst og blomstring i den følgende sæson. Hos bl.a. vorterod er hele roden omdannet til en afrundet rodknold, mens fx georginer, rødbeder og majroer desuden
rodknolde (se bakterieknolde) for at skabe ideelle, næsten iltfri vækstforhold for de kvælstofbindende bakterier. Mest udbredt og højest udviklet er symbiosen mellem ærteblomstrede planter og bakterier af slægterne Rhizobium og Bradyrhizobium. Også andre planter, fx el, havtorn og pors, har
rodknoldene et højt proteinindhold. En anden yamsbønne, Pachyrhizus erosus, der stammer fra Mexico, er genstand for et intensivt forædlingsarbejde på grund af sit høje proteinindhold. I områder, hvor en enkelt knoldplante er hovednæringsmiddel, vil befolkningen ofte få for lidt protein
rodknolden bitter maniok. God agerjord er en mangelvare. På grund af de særlige naturbetingelser er det ikke muligt at anlægge større marker; jorden bliver hurtigt udpint, ligesom jagtområdernes dyrebestand lider under permanent bosættelse. Landsbyerne må derfor finde nye bopladser så
rodknold, som fx koges, steges, syltes eller laves til mel. Af og til spises også stængel og blade. Den oftest dyrkede art er A. paeoniifolius, som udnyttes mange steder i Sydøstasien, Oceanien og på Madagaskar. Også A. konjac (leopardstilk) og
rodknolde trives i op til 4000 m.o.h., mens fx majs og grøntsager kræver mere varme og derfor kun dyrkes i op til ca. 3000 m højde. I de lunere dalstrøg kan man høste frugter, bomuld og coca. Hvis den enkelte
rodknolde, mindre hvirveldyr og insekter, som de finder på jorden. Skal det gå hurtigt, kan de samle forråd i specielle udposninger på kinderne og vente med fortæringen til senere. Om dagen færdes bavianerne i flokke på mellem 10 og 50 individer
rodknolden, der udnyttes, mens det hos rødbeden er en hypokotylknold (dvs. en knold fra stænglen lige under kimbladene). Hos bladbederne, fx sølvbede, er det bladene, der udnyttes som grøntsag. Sukkerroen blev først i 1700-t. forædlet som afgrøde, og den