rokker
Rokker nedstammer fra hajer og kendes fra Jura (ca. 150 mio. år før nu). De ca. 460 arter opdeles i 12 familier, der bl.a. har følgende fælleskarakterer: De meget store brystfinner er sammenvokset med hovedet og danner en stor, flad
Rokker nedstammer fra hajer og kendes fra Jura (ca. 150 mio. år før nu). De ca. 460 arter opdeles i 12 familier, der bl.a. har følgende fælleskarakterer: De meget store brystfinner er sammenvokset med hovedet og danner en stor, flad
rokker, storskade (Dipturus intermedius) og dværgskade (D. batis), der længe blev anset for at tilhøre samme art. Begge kan bl.a. kendes på den lange, spidse snude. De forveksles ofte med andre rokker og, ikke mindst, med hinanden. Storskaden er den
Elektriske rokker, Torpedinoidei, elrokker, ca. 40 arter af skiveformede, op til 2 m lange fisk, som findes i varmere have. De har elektriske organer, der udsender elektriske impulser, som anvendes til orientering og til at lamme byttedyr.
rokker og havmus) ved at have en langstrakt, cigarformet krop med tilspidset snude og øverste haleflig længere end den nederste. Gællespalterne sidder på siden af hovedet, og normalt er der fem gællespalter, undtagen hos kravehajen, som har seks gællespalter, samt
rokke fra de tempererede dele af Nordatlanten. Den er en af de almindeligste rokker i danske farvande. Den liver på bunden i dybder på 30-1.000 m. Tærben kan kendes fra den lignende sømrokke på de riflede hudtænder. Læs mere
rokkede ved tro på fornuft og oplysning. Mannheim hævdede således, at ”ethvert intellektuelt synspunkt er særligt for en social situation”, og at al tænkning uundgåeligt er af ”ideologisk karakter” i betydningen snæver og ensidig. Hvor Marx antog, at det var
rokker og havmus. Tilsammen omfatter de mere end 1.000 arter. De tre grupper har mange fællestræk, hvorved de adskiller sig fra benfisk: Skelettet består af brusk, som oftest er forkalket. Munden er en stor tværspalte på undersiden af hovedet, hvilket
rokker, som har navn efter den hornagtige udvækst, der findes på hver side af hovedet. "Hornene" er de forreste, forlængede dele af brystfinnerne. De anvendes ved fangsten af plankton (krebsdyr og småfisk), som er djævlerokkernes hovednæring. Der kendes en slægt
rokke ved det må man rokke ved sproget. Bestræbelsen kan følges i digtsamlingernes titler Fællessprog (1975), Opgørelse følger (1978), Hinandens kræfter (1980), Der er et håb i mit hoved (1981) og Direkte (1984). Romantrilogien Gæt hvem der elsker dig (1989), Fremmed
rokke, som lever fra Nordsøen til Sydafrika og i Middelhavet. Den kendes på den op til 35 cm lange, savtakkede benpig oven på halen. Ved basis af piggen findes en giftkirtel. Som andre rokker lever den af bunddyr. Den kan